400m landsholdssamling
Skrevet af Michael Bruun Jepsen   
torsdag 02. juli 2009

Image400 m er blevet en af de mest interessante sprintdistancer i Danmark, hvor både toppen og bredden synes at have udviklet sig positivt i de senere år. Og som man kunne læse den anden dag, blev der ved en træningssamling i Århus løbet et par personlige rekorder hjem.

I denne uge har 11 af landets bedste mandlige 400 m løbere været samlet til en landsholdssamling i Århus. Med de stigende niveau på distancen er det nærmere reglen end det er undtagelsen, at internationale mesterskaber er noget vi har fokus på både for individuelle løbere og i stafetsammenhæng. Da mange af 400 m løberne træner fordelt over hele landet er samlingen en lejlighed til at få de bedste til at træne sammen, og ligeledes forberede diverse mesterskabsstafetprojekter.

Samlingen er på helt kort sigt et vigtigt led i forberedelserne frem mod hhv. Universiaden i næste uge i serbiske Beograd, og U23 EM ugen efter i Litauen – nærmere bestemt Kaunas. Ved begge stævner er Dansk Atletik repræsenteret både individuelt og på 4x400 m, så skiftetræning er en vigtig del af samlingen. Sidste gang der var Universiaden fik vi et dansk hold i finalen, og med det hold der sendes af sted i år, er der forhåbninger om en gentagelse af dette. Holdene er hvert fald blevet lidt bedre forberedt efter træningssamlingen. Til Universiaden stiller vi med et slagkraftigt hold bestående af Jacob Riis (Sparta), Daniel B Christensen (Århus 1900), Thomas Cortebeeck (Århus 1900) og Nicklas Hyde (Sparta).

Både samlingen og de to nævnte mesterskaber er samtidig et vigtigt led i de langsigtede forberedelser frem imod EM 2010 i Barcelona og videre frem, hvor der er målsætning om deltagelse i 4x400 m ved EM næste år. Samlingen blev derfor brugt til at diskutere, hvordan vi i fællesskab kan sikre os, at vi er bedst muligt forberedt frem mod EM 2010.

For at blive lidt i 400 m og 4x400 m verdenen, så har jeg også set lidt nærmere på videoen fra EM Landshold 3rd League i Sarajevo for 1½ uge siden. Nedenfor er min analyse af 2 de lange stafetter, hvor Danmark som bekendt vandt både for kvinder og mænd:

Kvinder:Katrine Mikkelsen (AAM) – 58,5 sek.Helena S Scherer (Sparta) - 57,4 sek.Anna Olsson (Sparta) – 57,7 sek.Sara Petersen (Århus 1900) – 52,7 sek.

Mænd:Jacob Riis (Sparta) – 47,3 sek.Nicklas Hyde (Sparta) – 46,8 sek.Daniel B Christensen (Århus 1900) – 48,0 sek.Andreas Bube (Bagsværd) – 46,9 sek.   

Med venlig hilsen

Mikkel Larsen

Landstræner Sprint/Hæk/stafet

Dansk Atletik Forbund


Kommentarer (1)Add Comment
...
skrevet af Steffen Jørgensen, torsdag d. 02. juli 2009 - kl. 21:47
Hvor er det fedt at se den udvikling der er i dansk 400m - en udvikling der bare har taget endnu mere fart de sidste 2-3 år. Det varmer en gammel 400m-løbers hjerte at se!

Steffen Jørgensen
Rapportér
Dårlig kommentar
God kommentar
Vurdering: +7

Skriv kommentar
Du skal være logget på for at skrive en kommentar. Opret dig som bruger hvis du ikke allerede har gjort det.

busy