Dansk Atletik

Retningslinier for konstruktion af banefaciliteter til atletik.

GENERELT

Ved projektering og udførelse af atletikstadioner og faciliteter for enkeltdiscipliner skal alle aktuelle regler og krav fra "Dansk Atletik Forbund, DAF," og "International Association of Athletic Federations, IAAF," følges.

CERTIFICERING

Konkurrenceanlæg skal udføres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende krav fra IAAF vedrørende kunststofbelægninger og atletikfaciliteter, jf. "IAAF Track and Field Facilities Manual" og "IAAF Certification System", i henhold til hvilke de krævede kontrolrapporter og certifikater også skal udstedes.  

Hvilke typer stævner kan et anlæg anvendes til:

Såfremt der ikke foreligger en IAAF certificering, som anført i Rule 140 i IAAF Competition Rules, kan anlægget i princippet kun anvendes til nationale konkurrencer.

E-cup arrangementer, junior EM og VM samt lignende arrangementer kræver ”A current valid IAAF Class 2 Athletics Facility Certificate”.

Der kan afholdes internationale stævner som f.eks. Århus Games og Copenhagen Games, samt danske mesterskaber, når der foreligger  et godkendt, anmærkningsfrit opmålingscertifikat og banebelægningen er af et IAAF certificeret fabrikat.

Kan der godkendes rekorder på anlægget ?

Godkendelse af Europa- eller Verdensrekord kræver som minimum en IAAF klasse 2 certificering.

Dansk rekord vil generelt kunne godkendes, når der foreligger et godkendt, anmærkningsfrit opmålingscertifikat og banebelægningen er af et IAAF certificeret fabrikat.

I begge tilfælde forudsætter det, at alle øvrige relevante betingelser er opfyldt.

P.t. er certifikater gældende i 4 år fra udstedelsesdato, hvorefter ny kontrol og certificering skal  finde sted.

Forannævnte regler og krav er gældende for atletikanlæg og -faciliteter, der skal anvendes til konkurrencer, der afholdes af DAF eller foreninger/klubber tilknyttet DAF.

Vedrørende dimensionering af atletikstadion og de enkelte atletikfaciliteter samt vedrørende udstyr og rekvisitter, henvises til følgende publikationer:

IAAF: "Track and Field Facilities Manual"
IAAF: "Certification System" herunder "List of Certified Equipment" og ”List of Certified Products”.
IAAF: "Competition Rules"
IAAF: "Advertising Rules"
DAF : "Reglement "
DAF : "Forbundsmappe "

Da reglerne løbende ændres, er det afgørende, at de aktuelle udgaver af publikationerne anvendes ved projektering og udførelse, ligesom det anbefales, at rette supplerende henvendelse til DAF.

Publikationerne kan købes via:
DAF, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, tlf. 4326 2626.

Derudover henvises til ARRANGØRGUIDE som bl.a. indeholder informationer om udstyr og udenomsfaciliteter.

I teksten er indarbejdet de væsentligste ændringer, som er trådt i kraft i 2008.

ATLETIKSTADION
Der findes fem kategorier af IAAF godkendte konstruktioner.
Der findes to typer IAAF certificeringer - klasse 1 og klasse 2.
De nødvendige udenomsfaciliteter skal indgå i projekteringen.

DAF GODKENDELSE
Kunststofbelægningen skal i alle tilfælde være IAAF typegodkendt. Det er mest sikkert, såfremt der foreligger en typegodkendelse på forhånd, men belægningstypen kan også forsøges godkendt ved efterfølgende, at lade en prøve af den færdige belægning teste hos et IAAF godkendt laboratorium. En liste over godkendte laboratorier kan findes på IAAFs hjemmeside.

På klasse 1 anlæg skal kunststofbelægningen in situ testes efter færdiggørelse af et  IAAF godkendt testinstitut - det vil sige, belægningen skal testes på stedet.

På klasse 2 anlæg, samt øvrige anlæg der skal anvendes til konkurrencer under DAF, anbefaler DAF, at kunststofbelægningen in situ testes efter færdiggørelse for kontrol af, at den aktuelle belægning er udført således, at den overholder de af IAAF fastsatte krav vedr. sportsfunktionelle egenskaber etc. IAAF accepterer kun sådanne tests, såfremt de er foretaget af et IAAF godkendt testinstitut, og DAF kan derfor ikke formelt godkende tests foretaget af andre testinstitutter.

Anlæg der ikke er etableret i overensstemmelse med ovenstående, vil ikke i fuldt omfang kunne anvendes til konkurrencer under DAF (internationale arrangementer, mesterskaber, godkendelse af rekorder etc.)

Kontrolopmålingen og udfærdigelse af rapport skal foretages af IAAF godkendt opmåler.

På klasse 2 anlæg, samt øvrige anlæg der skal anvendes til konkurrencer under DAF, kan kontrolopmålingen eventuelt foretages af et andet firma med de tilsvarende, fornødne kvalifikationer, jf. IAAFs regler.
Der skal anvendes "IAAF Report of Measurement", som skal udfyldes fyldestgørende.

I alle tilfælde skal belægningstest, kontrolopmåling og udfærdigelse af rapport foretages af et andet firma end det/de, der har udført belægnings- og opstribningsarbejdet.

Det anbefales, at man på forhånd sikrer sig, at belægningsentreprenøren og kontrolopmåleren, med relevante rapporter og referencer fra tidligere udførte entrepriser, kan dokumentere den fornødne ekspertise.

Eventuelle krav ud over minimumskravene hænger nøje sammen med, hvilke typer internationale arrangementer man eventuelt ønsker at afvikle, og dermed hvilken certificering og hvilken konstruktionskategori der er behov for.

Med hensyn til nationale arrangementer bør indretningen af stadion afpasses efter den forventede anvendelse, eksempelvis holdkampe, mangekampe. 

STADIONGEOMETRI
Vedrørende udformning og valg af stadiongeometri samt størrelses- og faldforhold henvises til "IAAF Track and Field Facilities Manual".

LØB

Rundløbsbane
Rundløbsbanens teoretiske løbelinie skal være 400,000 m beregnet 0,300 m fra forkant af indvendig kantbegrænsning / sarg.

Ligeløbsbane
Ligeløbsbanen skal være dimensioneret for 110 m hækkeløb, og have plads til et startområde på 3 m før startlinien samt min. 15 m, og helst 20 m, afløb efter mållinien.

Banebredde
Den enkelte løbebane skal have en bredde på max.1,25 m.
For baner anlagt efter 1. januar 2004 skal banerne have en bredde på 1,22 m +/- 0,01 m
Den hvide linje i løbebanens højre side indregnes i banebredden.

Mållinie
Alle løbediscipliner skal have fælles mållinie.

Løbediscipliner
Vedrørende løbediscipliner på atletikstadion henvises til de aktuelt af DAF vedtagne discipliner for børn, ungdom, seniorer og veteraner (Foreningsmappen).

Løbedisciplinerne omfatter: 

• Ligeløb

• Rundbaneløb

• Stafetløb

• Hækkeløb

• Forhindringsløb.

SPRING

Vedrørende springdiscipliner på atletikstadion henvises til de aktuelt af DAF vedtagne discipliner for børn, ungdom, seniorer og veteraner (Foreningsmappen).

Springfaciliteter der anlægges på stadion, eller på andre atletikanlæg, vedrører anlæg til: 

• Længde-/trespring

• Højdespring

• Stangspring.

Springdiscipliner

Længde-/trespring
Afsæts- og blændplanker bør placeres under hensyntagen til såvel begyndere som elite i alle aldersklasse og for begge køn. Påmalede afsætssteder kan ikke anvendes i konkurrencer, og bør ikke forekomme.

Tilløbsbanen
Tilløbsbanens bredde skal være max. 1,25 m.
For baner anlagt efter 1. januar 2004 skal bredden være:
1,22 m +/- 0,01 m - det samme gælder for afsætsplanken.

Højdespring
Landingsområdets minimumsstørrelse måles på pudens overside.
Landingsområdets tykkelse, inklusive eventuelt podium bør tilpasses hhv. børns og voksnes springhøjde.

Stangspring
Landingsområdets minimumsstørrelse måles på pudens overside.
Desuden skal der anvendes skråpuder på hver side af isætskassen. Disse er ikke inkluderet i minimumsstørrelsen.

Tilløbsbanen
Tilløbsbanens bredde skal være max. 1,25 m. For baner anlagt efter 1. januar 2004 skal bredden være:
1,22 m +/- 0,01 m

KAST

Vedrørende kastediscipliner på atletikstadioner henvises til de aktuelt af DAF vedtagne discipliner for børn, ungdom, seniorer og veteraner (Foreningsmappen).

Kastefaciliteter der anlægges på stadion, eller på andre atletikanlæg, vedrører anlæg til:

• Kuglestød

• Vægtkast

• Hammerkast

• Diskoskast

• Spydkast.

Kastediscipliner

Kuglestød og vægtkast
Begge discipliner udføres fra samme kastering og på samme nedslagsområde.
Nedslagsområdet kan være stenmel, cinders eller græs.
Kastering monteres med optagelig stopplanke for kuglestød.
Stopplanken fjernes ved udførelse af vægtkast.

Hammer - og diskoskast
Begge discipliner kan udføres fra samme kastering med d = 2,500 m. Ved udførelse af hammerkast ilægges ring for reduktion af diameter til d = 2,135 m.
Alternativt kan anlægges 2 separate kasteringe bag hinanden.
Begge discipliner kan anvende samme nedslagsområde, der kan udføres med stenmel, cinders eller græs.

Kastebur - hammerkast (og evt. diskoskast)
På forslag af DAFs Teknisk Udvalg har IAAF den 10. februar 2004 godkendt, at der, i stedet for det nye, voldsomt store (og dyre) kastebur, kan anvendes følgende konstruktion:
Som udgangspunkt det bur der var godkendt af IAAF indtil 1. januar 2004, men hvor de bestående fløje udskiftes med fløje der er 9,00 m x 3,20 m.

Denne godkendelse er gældende for alle nationale og internationale konkurrencer til og med E-cup arrangementer og eventuelle andre landskampe.

VIGTIGT
Det er naturligvis en forudsætning, at et bur, der bliver forsynet med de nye fløje, i øvrigt er i overensstemmelse med de IAAF specifikationer, der var gældende i 2003, og som kan findes i DAFs Atletikreglement 1998-1999.

Vigtigst for sikkerheden er naturligvis, at nettets højde og styrke er i orden over alt, at burets åbning er 6,00 m, og at denne åbning er placeret i en afstand af 4,20 m fra kasteringens centrum. Se Tegning nr. 1 nedenfor.

Der findes mange forskellige udgaver af kastebure, men det principielle vedr. burets åbning er:
Såfremt der er noget der stopper en hammer, der rammer lige til højre eller til venstre for åbningen på 6,00 m og under 7,00 meters højde, så er det i orden.

Det har desværre vist sig, at mange, også nyere, kastebure i Danmark ikke overholder disse specifikationer, og der er derfor al mulig grund til at benytte lejligheden til at få disse forhold bragt i orden i fbm. eventuel montering af nye fløje.

Når IAAF har kunnet acceptere bl.a. reduktionen af højden på de forreste paneler og på fløjene fra "2004-burets" 10,00 m til ovenanførte 9,00 m, hænger det sammen med, at afstanden fra kasteringen til nettet er mindre i "2003-buret", hvilket i sig selv reducerer risikoen for at hammeren ryger over nettet. Også derfor er det afgørende, at "2003-buret" er i overensstemmelse med reglerne.

Specifikationerne på "2004-hammerkastbur" :
Den bageste del af buret skal være mindst 7 m højt. Fra burets åbning skal der derudover være et panel i hver side, parallelt med kasteretningen, som er 2,80 m bredt og mindst 10 m højt, og som for enden er forsynet med svingfløje, som er mindst 10 m høje og 2 m brede. Burets åbning skal være 6,00 m, placeret 7,00 m fra kasteringens centrum. Se Tegning nr. 2 nedenfor.

For det nye bur gælder endvidere, at den svingfløj, der ikke er i brug, hhv. højre eller venstre, placeres parallelt med den nærmeste streg, der markerer kastevinklen.

Når der er tale om et decideret træningsanlæg, hvor der ikke forekommer tilskuere, kan der eventuelt anvendes et lavere kastebur (typisk 5,50 m) og eventuelt uden svingfløje, såfremt der ikke opholder sig nogen foran kasteburet.

Kastebur - diskoskast
Til konkurrencebrug, såvel som til træningsbrug, skal der af sikkerhedsmæssige grunde anvendes et kastebur, der over alt er min. 4 m højt.
Teknisk Udvalg har nu også fået afklaret med IAAF, at man kan anvende ovennævnte, modificerede 2003 hammerkastbur (med 3,20 m svingfløje) til diskoskast, under forudsætning af, at begge svingfløje placeres parallelt med kastevinklens centerlinie, og under forudsætning af, at centrum af diskosringen er sammenfaldende med centrum af hammerkastringen (koncentrisk). Er diskosringen placeret foran hammerkastringen, må den kun anvendes såfremt der forefindes et 2004-hammerkastbur. 

Ved diskoskast fra et 2004 bur placeres svingfløjene stationært parallelt med nærmeste linie, der angiver kastevinklen.

Når det drejer sig om et kastebur der udelukkende er beregnet til diskoskast, har IAAF vedtaget en ny konstruktion, gældende fra og med 2004, hvor åbningen skal være placeret 7,00 m fra kasteringens centrum. Se Tegning nr. 3 nedenfor.

GENERELT
For tegninger af kastebure gælder, at målene relaterer sig til NETTETS placering, og det betyder i relation til hammerkastbur, at svingfløjenes omdrejningspunkter, som er markeret på tegningerne, i realiteten bør placeres længere fra hinanden end de anførte 6,00 m således, at der er mellemrum mellem nettet og stolperne.

Virklund Sport A/S samarbejder med DAF, og kan rådgive professionelt om disse forhold.

Kastebur til hammmer- & diskoskast  baseret på 2003 designet

Ved anvendelse til diskokast stilles svingfløjene parallelt med kastevinklens midterlinje.

 Tegning nr. 1

2004 KASTEBUR TIL HAMMER- OG DISKOSKAST

Ved anvendelse til diskoskast stilles svingfløjene parallelt med nærmeste linje, der afgrænser nedslagsområdet.

Tegning nr. 2

Kastebur udelukkende beregnet til diskoskast

Tegning nr. 3

Januar 2008

Dansk Atletik Forbund

Teknisk Udvalg