|
Kastevinklen for diskoskast, hammerkast og kuglestød er ændret med virkning fra 1. januar 2003 fra 40 grader til 34,92 grader - både udendørs og indendørs. Det er stævnearrangørens ansvar at kastevinklen er afsat korrekt. Hvordan laver man sådan én?

Indledningsvis skal man kende det geometriske udtryk for en korde: den lige linie mellem to punkter på en kurve, især på en cirkelbue. Hvis man kender kordens længde for en diskosring og en kuglestødsring/hammerkastring kan man afsætte de to punkter på kasteringens kant, som linierne for kastevinklen skal gå igennem med ringens centrum som cirklens centrum. Med en kastevinkel på 34,92° beregnes kordens længde ved hjælp af geometriske formler, bl.a.: m = 2 x r x sin (v/2), hvor m = kordens længde r = kasteringens radius v = kastevinklen
d meter | r meter | m/2 meter | m korden i meter | kuglestød og hammerkast | min. 2,130 | 1,0650 | 0,3195425 | min. 0,63908500 | 2,135 | 1,0675 | 0,3202926 | 0,64058519 | max. 2,140 | 1,0700 | 0,3210426 | max. 0,64208539 | diskoskast | min. 2,495 | 1,2475 | 0,3742998 | min. 0,74859956 | 2,500 | 1,2500 | 0,3750498 | 0,75009976 | max. 2,505 | 1,2525 | 0,3757999 | max. 0,75159996 |
Korden kan afsættes med et stålmålebånd, men det anbefales at du bruger et fast mål f.eks. et bræt eller bred liste. Som du kan se i skemaet er korden til en kugle/hammerring beregnet til at være mellem 63,9 cm og 64,2 cm eller helt nøjagtig 64,1 cm. For en diskosring er de samme mål: Mellem 74,8 cm og 75,1 cm eller nøjagtig 75,00 cm. Midten af brædtet markeres med et mærke eller en streg. Desuden skal centrum af ringen markeres. Brædtet lægger du inde i ringen i den retning som kastet skal tages. Du skubber det helt op til ringkanten. Du stiller dig på den anden side af ringen i forhold til kasteretningen, og flugter den ideelle kasteretning ved at sigte gennem ringens centrum og flugte med brædtets midtpunkt. Når du har valgt den ideelle kasteretning, så afsættes et mærke ved enden af brædtet til venstre og højre på ringkanten eller i kasteringens bund. Kastevinklen afsættes nu ved at du stiller dig på den modsatte side af ringen i forhold til kasteretningen, og med en lang snor flugter gennem ringens centrum og gennem mærket ved enden af brædtet til venstre og ud i nedslagsområdet. Det gentages i højre side. Snoren angiver nu grænserne for kastefeltets nedslagsområde. Det 5 cm hvide bånd eller anden form for afmærkning skal i begge sider ligge uden for den afsatte kastevinkel. For at du ikke skal udmåle kastevinklen hver gang anbefales det, at der males hvide linier fra ringens centrum, som angiver den venstre og højre kastevinkel samt overtrædelsesmarkeringen bestående af en 5 cm bred linie, gennem ringens centrum, vinkelret på kasteretningen og fortsættende på begge sider af ringen i 75 cm længde. Der henvises til tegningerne i atletikreglementet for hver kasteøvelse. Dommere og deltager kan hurtigt foretage en kontrol af om vinklen er korrekt. Man måler ud fra centrum af ringen og ud ad den afsatte kastevinkel i venstre og højre side. Geometriske beregninger viser, at der skal være følgende afstand vinkelret på kastevinklens midterlinie og over til det samme afstandsmærke i den anden side: Mål fra centrum ud ad kastevinklen i højre og venstre side | Målet på tværs af kastevinklens midte skal så være | 5,00 m | 3,00 m | 10,00 m | 6,00 m | 15,00 m | 9,00 m | 20,00 m | 12,00 m | 25,00 m, | 15,00 m | 30,00 m | 18,00 m | 35,00 m | 21,00 m | 40,00 m | 24,00 m | 45,00 m | 27,00 m | 50,00 m | 30,00 m | 55,00 m | 33,00 m | 60,00 m | 36,00 m | 65,00 m | 39,00 m | 70,00 m | 42,00 m |
Ud fra deltagernes forventede længste kast anbefales det, at dommeren kontrollerer kastevinklen i den givne afstand. Det kan være afgørende, hvis redskabet rører det hvide bånd i nedslaget. Så er det rart at vide, at dommer og deltagere ved, at kastevinklen er afsat korrekt. Vinklen for spydkast ændres ikke. Vinklen for vægtkast er fortsat 40° indtil det ændres ved en beslutning på DAFs årsmøde. DAFs Lovudvalg 22. januar 2003 |