|
24 nov
2009
|
Svar på leder i Atletik Nyt nr. 11/2009Skrevet af Jakob Larsen, DAF in Uden kategori  |
 |
I det kommende nummer af Atletik Nyt bringer redaktionen en leder omhandlende DAFs talentudvikling. DAFs elitestab blev inviteret til at svare på lederen, men da redaktionen efter fremsendelse af svaret ikke kunen finde plads i nummer 11/2009 har vi med samtykke fra Atletik Nyt valgt at bringe såvel leders som elitestabens svar på denne.
Atletik Nyt 11/2009 - leder
PRESSION ?
Ved afslutningen af 1. runde af vinterturneringen i Blovstrød blev jeg kontaktet af Jan Gram, som jeg har haft fornøjelsen af at træne, og som jeg har bevaret kontakten med siden. Han ville have hjælp i forbindelsen med at hans aktive, Katrine Toft Væsel af landstræneren Frank de Paoli var blevet stillet det ultimatum, at hvis hun i 2010 igen løb ½ maraton i maj i Göteborg (for 3. gang i øvrigt) så ville hun ryge ud af TUD !!
Nu kender jeg også Frank rigtig godt (jeg hjalp ham i sin tid med at få lov til at træne under Novak, Wilson Kipketers træner), så jeg spekulerede på, om det nu også kunne være det han havde sagt.
Derfor ringede jeg til Katrines mor Hanne og fik desværre bekræftet, at sådan forholdt det sig !
Jeg kommer derfor til den konklusion, at så har landstræneren totalt misforstået sin opgave. Han skal IKKE gå ind og blande sig som sådan i en anden træners arbejde, tværtimod skal han hjælpe de enkelte trænere og aktive, hvis de altså mener, de har brug for hans hjælp.
Hvis det er sådan man arbejder i TUT, så kan DAF beholde det for sig selv og de, der måtte ønske at være med.
Jeg har mere end svært ved at fatte det, der er sket de sidste 14 dage. Man skal ikke tage lysten fra hverken en topaktiv (Katrine vandt som bekendt DM på 800m i august) eller hendes træner, men som sagt hjælpe dem, og det Frank her gør, ser jeg absolut ikke som en hjælp til Katrine, tværtimod.
Til slut en Lydiard bemærkning fra 70erne, hvor jeg var hans tolk.
”Det er sådan jeg har gjort, men der er mange veje, der fører til Rom ”
Heinrich Duholm
Svar på leder i Atletiknyt:
Når jeg tager imod tilbuddet om at svare på Heinrich Duholms leder i nærværende udgave af Atletik Nyt, gør jeg det uden at kommentere på den kommunikation, som jeg i forbindelse med mit virke som landstræner i mellem/lang har med konkrete løbere. Derimod vil jeg gerne benytte lejligheden til i korthed at redegøre for, hvordan jeg - og DAFs sportslige ledelse - opfatter min rolle og mit ansvar som landstræner. Spørgsmålet er nemlig, om det ikke nærmere er Hr. Duholm, som gør sig skyldig i ret alvorlige misforståelser omkring dette emne.
Duholm skriver, at landstrænerens opgave er at ”hjælpe de enkelte trænere og aktive, hvis de altså mener, de har brug for hans hjælp”. Jeg ved, at landstrænerens opgaver rækker langt udover dette. Som landstræner er man ansat og forpligtet til at bruge sin viden til at udvikle landets bedste atleter. I forbindelse med talentarbejdet betyder dette, at man skal udvikle, uddanne og rådgive atleterne og deres trænere, men samtidig også stille krav til, hvordan talentet forvaltes i den daglige træning og sæsonplanlægning ude i klubberne. I yderste konsekvens betyder dette, at man må opstille krav eller retningslinjer for den aktives grundlæggende prioriteringer, hvis denne vel at mærke ønsker at være en del af DAF’s elitesatsning. Væsentligt er det, at dette skal opfattes som et tilbud (ikke en ret), som man kan vælge at tage imod, hvis man ønsker at benytte sig af de ressourcer, som DAF rummer.
Det vil være useriøst at begrænse landstrænerens rolle til blot at være ”rygklapper” - vi skal ville og kunne mere end dette! Atletikkens landstrænere er ligesom landstrænere indenfor andre forbund ansat med henblik på at arbejde for resultater og udvikling gennem aktiv anvendelse af den viden, de metoder og visioner, som de har med sig. DAF’s elitearbejde bygger netop på, at landstrænerne arbejder aktivt, målrettet, vidensbaseret og ud fra klare holdninger til, hvordan udvikling nås hos vores eliteaktive. Det nuværende talentarbejde i M/L har udover fokus på aerob og anerob træning også et fokus på hurtighed, spændstighed, teknik og basale træningskundskaber. Disse elementer prioriteres højt i hovedgruppetrænernes arbejde med atleterne og vi forventer samtidig, at de tildeles stor opmærksomhed hos de aktive og deres trænere.
Det er i øvrigt værd at gøre opmærksom på, at det netop er denne målrettede og holdningsbaserede tilgang til talentarbejdet, som Team Danmark fremhæver og roser i deres nylige indstilling af DAF til Team Danmarks talentpris 2009.
For slutteligt at kommentere på det berømte Lydiard-citat, er det for mig helt oplagt at have forståelse og respekt for, at målet kan nås ad mange veje, men det er nu engang ikke ALLE veje, som fører til målet. Som landstræner er man forpligtet på at undgå ”vildfarelser” hos de eliteaktive og selv om dette af og til kan være en kontroversiel opgave, er det én jeg gerne bærer og som jeg tager fuldt ansvar for.
Frank de Paoli
Landstræner M/L
Dansk Atletik Forbund
RSS feed Comments
Nu ved jeg ikke om Katrine primært satser på mellem eller lang, men er det sidstnævnte håber jeg virkelig, at det kun er terminen på hendes 1/2 marathon man er uenige om, og i den forbindelse virker det noget drastisk at "true" med bortvisning fra TUD. Så mange seriøse talenter har vi altså ikke i Danmark.
Jeg håber dog virkelig, at det er Katrines daglige træner, som har det sidste ord med hensyn til hvilke konkurrencer hun stiller op i. Så må daglig træner og landstræner kunne tale sammen som voksne mennesker. Det må under alle omstændigheder være atleten i første række frem for en hvilken som helst træners eget ego.