|
03 sep
2009
|
IOC kongres og atletikSkrevet af DAFs bestyrelse in Bestyrelsen |
|
Nedtællingen er nu for alvor igang til IOC kongres i København, og i DAF-regi har vi en række arrangementer vi ser frem til.
Her skal det bl.a. afgøres om Kronprinsen fremover vil være at finde i IOC, en beslutning vi naturligvis ser frem til en afgørelse på, da det er en interessant manøvre både for det danske kongehus men også for IOC som organisation.
Med hjælp fra Sparta AM afholder DAF det såkaldte Olympic Congress Run fredag d.2. oktober. Distancerne er 5 og 10 km og løbet foregår omkring Den Sorte Diamant.
Vi håber at mange vil bakke op om løbet. Se www.olympicrun.dk for yderligere information og tilmelding.
På atletikfronten sker der også meget, og i dagene 28.-30. september 2009 vil Østerbro Stadion summe af liv i form at alle skoler i Københavns Kommune er inviteret. Der vil være atletikkonkurrencer for alle elever i 4.-6. klasse, og man konkurrerer både individuelt og klasse mod klasse. Samtidig vil man kåre Københavns hurtigste idrætslærer...
Se mere på www.skoleol.dk .
Skole-OL er en type arrangement vi håber vil udbredes til flere byer i fremtiden, det er nu Århus og Østerbro der har været vært for et sådan stævne. Det er en fantastisk kombination af det inviduelle og holdkonkurrencer, og derved bliver atletikken promoveret på en flot og medrivende facon, både for elever, lærere og forældre.






