spacer.png, 0 kB

Dansk Atletik

Login






Glemt din adgangskode ?
Har du ingen konto endnu ? Opret en konto

spacer.png, 0 kB

 

Jakob Larsen


29 jul
2008

2. rejsebrev fra V.EM i Ljubljana, Slovenien.

Skrevet af René Pedersen in Rejsebrev

René P
af Aase Friedrichsen

Den første stævnedag er næsten altid dagen, hvor de fleste fejl opstår, men slovenerne er utrolig imødekommende og villige til at høre på kritik og til at forbedre tingene. Det er bestemt dejligt at opleve.
Resultatformidlingen er også begyndt at fungere tilfredsstillende. Ja selv problemet med manglende sikkerhedsnåle til at fastgøre deltagernummeret på konkurrencedragten er blevet klaret! Endnu mangler en del resultattavler, så tilskuerne har svært ved at følge med i konkurrencerne, men det er blevet meget forbedret, ligesom der er kommet flere markeringsmærker i kasteområderne. Hvis der også kommer toiletter ud i området, altså ikke kun ved hovedstadiet, vil mange ting fungere nemmere!

Holdets emeritus på 93 år, nemlig Ahlmann Nielsen fra Esbjerg, kastede 8,60 meter i vægtkast og hentede sig en guldmedalje.
Vores nye webmaster, Rene´Lehmann Pedersen,M45 fra OA/OGF, fik sig en ny personlig rekord i 100 meter med tiden 12.70. Det gav ham en plads i semifinalen i morgen.

Carl Friedrichsen var præget af sygdom og måtte udgå efter andet vægtkast, og Susanne Hedeager fra OA/OGF måtte også sende afbud til kvindernes 7-kamp pga skader. Vi har desværre også fået afbud fra Karsten Nielsen, Trongården, som er skadet, og Inge Faldager døjer med rygsmerter, så hun fravælger kuglestød, men satser på at blive i orden til hammerkastkonkurrencen.

I mændenes vægtkastkonkurrence M60 var der kun 9 deltagere, men til gengæld var det en virkelig sjov og hyggelig dyst, hvor Knud V. Hansen, Skive kastede 14,69 meter og fik en 9. plads.
Knud Høyer fortsatte til finalen, hvor han blev nr. 6 med 15,30 meter, medens norske Arild Busterud, som lige er rykket op i M60-gruppen, var helt suveræn med to virkelig lange kast, hvor han sluttede med resultatet 24,20 meter. I forvejen havde Arild verdensrekorden for M55, men nu har han også rekorden for M60.En populær mand blandt de danske kastere.

Sidste mand i vægtkast var Per Sabroe fra Aarhus 1900, som i M45 nåede ud på 13,27 meter, der gav en 6.plads.

10-kæmperne havde to hårde dage med varmt vejr. Torben Jørgensen, M55, Ben Hur blev desværre skadet, så han måtte udgå. Torben nåede at få noteret resultaterne:
100 meter 12,93 (+0,0), kugle 11,51 meter og højde 1,66 meter.
Per Egge Rasmussen, M45, Randers Real havde lige overstået en lungebetændelse, så han havde heller ikke selv de helt store forventninger, men han gennemførte og blev nr. 12 ud af 21 deltagere med 5.089 point. Pers resultater blev: 100 meter 13,56 (+0,0), længde 5,11 meter (+2,6), kugle 8,79 meter, højde 1,58 meter, 400 meter 64,63, 110 meter hæk 20.80, diskos 25,46 meter, stang 3,00 meter, spyd 29,14 meter og 1500 meter 5:18,65.

Kommentarer (0)Add Comment

Skriv kommentar
Du skal være logget på for at skrive en kommentar. Opret dig som bruger hvis du ikke allerede har gjort det.

busy
spacer.png, 0 kB