spacer.png, 0 kB

Dansk Atletik

Login






Glemt din adgangskode ?
Har du ingen konto endnu ? Opret en konto

spacer.png, 0 kB

 

Jakob Larsen

Tag >> Rejsebrev

22 mar
2010

2. Rejsebrev fra Scandinavian Masters Championships 2010

Skrevet af René Pedersen in Rejsebrev

René P

2. Rejsebrev fra Scandinavian Masters Championships

i Jyväskylä, Finland

af Aase Friedrichsen

 

Lørdag 20. marts:

Vi har igen haft 4 starter og fået 4 medaljer, samt tre nye veteranrekorder!

Knud Erik Pedersen, FIF Hillerød, M50 løb200 meter i tiden 25.70 (ny rekord) og kvalificerede sig til finalen. Her fik han noteret tiden 25.74 og hentede sølv.

Janne Nexø Andersen, Trongården, K50 løb sin 200 meter i tiden 31.77 og fortsatte ligeledes til finalen. Her hentede hun bronze med tiden 31.16. En forbedring af hendes egen eksisterende rekord.

Martin Schüsler, Rødovre, M50 havde en virkelig spændende 3000 meter, hvor han længe kæmpede mod nordmanden Atle Bones, med på de sidste tre omgange gik Martin frem. Han kunne ikke hente finnen Jukka Kauppila, men Martin fik sølv med tiden 10.10.81. Ganske godt i betragtning af, at han kun havde haft mulighed for at træne på løbebånd op til stævnet. Så nu er Martin også med på listen over danske veteranrekorder for M50.

Knud Erik Pedersen, FIF Hillerød, M50 sluttede konkurrencerne med højdespring, men desværre viste det sig, at de øvrige i hans gruppe ikke var mødt. Guldet var altså sikkert, men det afholdt nu ikke Knud fra at fighte flot og nå 1,58 meter.

Karsten Nielsen er rejst hjem i dag, og Ole Stilling har ikke været i konkurrence. I stedet har han trænet og købt tøj til sig selv og til Knud Erik, for deres bagage er stadig ikke dukket op. Begge har måttet anskaffe nye løbesko, undertøj, bluser, tasker m.m., så Ole har haft travlt, medens Knud har passet sine konkurrencer i Hippos Hallen.

Hver dag får vi endnu mere sne, og da vi bor 2,7 kilometer fra stadion, og gaderne er meget glatte, har Carls "nye" knæ ikke særlig godt af at gå ret langt, så det bliver bustransport eller taxa. Nogle gader i centrum er tilsyneladende opvarmede, så sneen smelter væk, men ellers ligger sneen højt i vejsiderne, ofte i 3 meters højde. Utrolig nok har vi ikke set "krøllede" finske biler, men de lokale taxaer kører hurtigt og uden hensyntagen til det glatte føre. Da flyet landede i Jyväskylä lufthavn, havde vi også et par spændende sekunder, for flyet kom i skred på selve landingsbanen, men nu har vi efterhånden vænnet til at skride ud, når vi forsøger os med taxakørsel.

Alle tilstedeværende danskere deltog i stævnets "Get together Party" på et Sokos Hotel i byen. En lidt trist affære til en pris af 35 €, uden at maden var særlig spændende. Vi fik også serveret et par prisværdigt korte taler og en gættekonkurrence, hvor holdene blev mikset på tværs af landene, så der blev mulighed for at få sludret og diskuteret forskellige spørgsmål om bl.a. olympiader, farver på flag, venskabsbyer til Jyväskylä og lignende.

 

 

21 mar
2010

3. Rejsebrev fra Scandinavian Masters Championships 2010

Skrevet af René Pedersen in Rejsebrev

René P

3. Rejsebrev fra Scandinavian Masters Championships

i Jyväskylä, Finland

af Aase Friedrichsen

Søndag den 21. marts var også helt forrygende for det lille danske hold:

5 starter - 5 medaljer (3 guld og 2 bronze) - 2 nye danske veteranrekorder + 1 tangering af den eksisterende rekord.

Janne Nexø Andersen, Trongården, K50 startede i 60 meter hæk. Igen en lidt langsom start, hvor hun allerede ved den første hæk fik en skade i arkillesenens hæfte i hælen. Alligevel fightede hun sig op til en bronzemedalje med tiden 10.38, inden samaritterne måtte i gang med hendes fod. Flot!

Martin Schüsler, Rødovre, M50 løb 1500 meter i 4.52.17. Det var ny dansk rekord, hvor Per Yttes rekord fra 2008 blev overgået med næsten 6 sekunder Det gav også bronze til Martin.

Ole Stilling, FIF Hillerød, M50 løb sin 1500 meter på 4.32.26. Det gav guld, og Ole vandt suverænt i sin gruppe.

Fire timer før stævnet sluttede, nåede Oles og Knuds bagage frem, og det betød, at Knud fik mulighed for at konkurrere i sine "kendte" sko, og han fik heldigvis også lagt den finske overtræksdragt.

I længde fik Knud Erik Pedersen, FIF Hillerød, M50 guld med en tangering af sin egen rekord, nemlig 5,39 meter. Efter 3.omgang førte han sin gruppe, så han valgte at "stå over" og spare på kræfterne til sin sidste konkurrence ½ time senere.

Her var Knud med i 400 meter finalen, og han viste tydeligt, at han virkelig havde overskud af kræfter, for han førte løbet fra start til mål. Her hentede han også en guldmedalje med tiden 58.11 og fik samtidig en ny dansk veteranrekord.

Det har været et flot stævne i Jyväskylä, ikke kun med hensyn til medaljer, men også omkring selve stævnet. Der har været tilmeldt 463 deltager, heraf 17 fra Sverige, 23 fra Norge og 5 fra Danmark. Ærgerligt, at ikke flere danskere har valgt at tage turen til Jyväskylä, men vores lille hold har haft det utrolig dejligt, ikke kun medalje- og rekordmæssigt, men ikke mindst kammeratskabsmæssigt.

Hippos Halli er en virkelig flot hal, med fire rundbaner, der kan hæves op fra gulvet. Blot mangler der et rækværk ved svingene. Samaritterne var placeret strategisk tæt ved målstregen, og det var en klog disposition, fordi flere løbere fortsatte ud over kanten, når de endelig havde passeret målstregen. Hallen var godt forsynet med bl.a. 2 stangspringsanlæg, 2 højdespringsanlæg., 2 længde- og trespringsanlæg, 2 kuglestødsanlæg samt 4 rundbaner. Stævnelederne var let genkendelige med deres flotte røde jakker, starterne var iklædt hvide jakker, sorte bukser og flotte slips, og alle øvrige hjælpere og dommere havde røde t-shirts med hvide ærmer. Når holdene blev ført ind fra Call-room, blev de inden selve konkurrencen stillet op på en række og præsenteret enkeltvis af stævnets speaker. Ved medaljeoverrækkelsen fik hver enkelt atlet overrakt den obligatoriske nordiske mesterskabsmedalje sammen med en flot rose (med medfølgende vandbeholder!).

I 2012 bliver de indendørs verdensmesterskaber også her i Jyväskylä, og vi tror ikke, det vil være vanskeligt for finnerne at håndtere dette mesterskab. Vi havde noteret forskellige forslag til forbedringer ved fremtidige internationale stævner, men da vi ved afskeden ville fremføre vores forslag, viste det sig, at stævneledelsen havde forberedt sig på det hele, altså opvarmningsarealer, resultattavler ved løb og ved medaljeoverrækkelsen, bedre tilskuerforhold, rækværk omkring løbebanerne, o.s.v.

Afslutningsceremonien var en lidt spøjs omgang, fordi vi ikke i forvejen var blevet forberedt på stævneledelsens planer. En repræsentant fra "The Track and Field Club of Jyväskylä" holdt en kort tale på finsk, og herefter skulle han overrække en depeche til en repræsentant fra Skive, som skal arrangere næste indendørs V.NM i 2012. Skives repræsentant blev pludselig mig! Så på bedste "skole-engelsk" måtte jeg fortælle om Skives mange fortræffeligheder (der er en enorm finsk interesse for at rejse til Skive), så jeg håber, at jeg har gjort det godt nok ved at fortælle, at Skive har en smuk natur, hyggelige huse, en flot hal, samt at stævnets webside vil være i funktion i løbet af 2-3 uger, så finnerne kan se billeder af området. (Mange ældre finner kan kun tale finsk og russisk, så det vil være en rigtig, rigtig god investering, hvis hjemsiden bliver både på engelsk, finsk og dansk).

Konklusion fra V.NM:     5 deltagere, 13 medaljer (6 GULD, 1 SØLV, 6 BRONZE)

                                            7 danske veteranrekorder + 1 tangering

 

20 mar
2010

1. Rejsebrev fra Scandinavian Masters Championships 2010

Skrevet af René Pedersen in Rejsebrev

René P

1. Rejsebrev fra Scandinavian Masters Championships

i Jyväskylä, Finland

af Aase Friedrichsen

 

Torsdag den 18. marts ankom første del af det danske hold (Janne Nexø, hendes mand Claus, Karsten Nielsen og makkerparret Friedrichsen) til kulde og masser af sne. Det var været den værste vinter i 40 år, fortæller finnerne os, og i tilgift fik vi så en ekstra lille snestorm torsdag aften!

Fredag ankom sidste halvdel af holdet, nemlig Knud Erik Pedersen, Martin Schüsler og Ole Stilling. Ole og Knud uden deres bagage, men heldigvis havde de pigskoene med i håndbagagen. Oles opvarmning i pigsko og strømpesokker var dog ikke særlig ideelt. Overtrækstøj fik han lånt af Martin, og Knud var så heldig, at han vandt en finsk overtræksdragt i et lotteri. Heldigvis smittede det ikke af på dagens resultater:

4 starter - 4 medaljer - 2 nye veteranrekorder

 

-det kan vist næppe gøres meget bedre?

 

Det nordiske ledermøde foregik i en hyggelig og afslappet atmosfære, hvor den nyvalgte finske præsident Pia Kemppainen-Kajola gjorde et godt indtryk, både med sin myndighed og imødekommethed overfor kritik.

Formanden for Vilmanstrand Idrætsforening præsenterede næste nordiske mesterskab i 2011, og man diskuterede længden af stævnet og placering af øvelserne. Det blev enighed om, at stævnet  skal starte en fredag og kun være af 3 dages varighed, hvor kastemangekampene skal placeres sidste dag. De øvrige øvelsers placering vil blive endelig afgjort den 18. juli ved næste ledermøde i forbindelse med V.EM i Nyiregyhasa, Ungarn.

 

Materialet omkring Vilmanstrand (Lappeenranta) så rigtig godt ud. Klubben er startet i 1906 og har 1200 medlemmer.Klubben hentede hele 18 medaljer ved WMA i Lahti sidste år. Kimpinen Stadium ligger smukt lige ved en lystbådehavn, og desuden er der yderligere 3 stadions indenfor en radius af 10 km (shuttlebus-forbindelser). Der er 220 km til Helsingfors, samt fine forbindelser videre til Vyborg og St. Petersborg, hvis man også vil være turist. Der er allerede en hjemmeside: http://www.lum.fi/, med oplysninger om hoteller og campingplads.

 

Danmark skal afholde de udendørs nordiske mesterskaber i 2015, så interesserede klubber kan allerede nu "lægge billet ind" på at afholde mesterskabet.

 

Selve konkurrencerne:

Ole Stilling, M45, FIF Hillerød var først i gang med 8oo meter. Han løb et taktisk flot løb og vandt med tiden 2.09,6.

 

Herefter gik Karsten Nielsen, M45, Trongården i gang med trespring. Allerede i sit første spring nåede Karsten ud på 12,85 meter og satte ny dansk rekord med hele 47 centimeter. Denne føring holdt han overlegent under resten af konkurrencen.

 

Så gjaldt det 60 meter løbene. Her startede Janne Nexø Andersen langsomt, men alligevel nåede hun at kæmpe sig op på en 3. plads med tiden 9.21.

 

Til sidst kom Knud Erik Pedersen på banen og fik en 3. plads med tiden 8.02. Også en ny dansk veteranrekord.

 

07 mar
2010

Rejsebrev nr. 2 fra WMA indoors 1.-6.3.2010 i Kamloops i Canada

Skrevet af René Pedersen in Rejsebrev

René P
 

Rejsebrev nr. 2 fra 4th World Championship in Athletics 2010, Kamloops, Canada

Onsdag den 3. Marts er Inge og Knud i konkurrence i kuglestød. "Det her er der ikke noget at skrive hjem om", sagde Inge efter hendes konkurrence. Hun blev dog nr. 2 med et stød på 9,74m - igen efter hendes evige konkurrent Margareth Tomanek fra Belgien, som vandt med 10,35m. Inges årsbedste er på 10,28m .....så - det var ikke Inges dag.

Knuds kuglestød var knap en meter dårligere end hans årsbedste på 12,08m. Det var 9 store, bredde, høje og meget muskuløse stødere han var oppe imod. På papiret var de tilmeldt med 14,10m til 10,80m. Konkurrencen blev vundet af Dennis Mathies, USA med 12,97m, foran Pavel Fencl, Czekiet med samme stød. Knud blev nr. 7 med 11,19m.

Onsdag aften var atleternes party. Der var masser af mennesker, som slet ikke kunne være i det lokale som var afsat til formålet og underholdningen. Men vi fik noget at spise og drikke samt en meget underholdende sank med et ældre ægtepar fra Kamloops, som havde meldt sig som frivillige hjælpere. Vi har kun mødt venlige - meget venlige canadier, som ønsker at snakke og høre hvorfra vi kommer, og om vi synes om Kamloops og Canada, vi bliver inviteret til at besøge dem osv. De giver os navne på steder vi bør besøge og gode restauranter. Underholdningen denne aften var med en lokal gruppe af japanere, som slog på trommer, store trommer og små trommer. Meget flot og højt. Kamloops har en ret stor koloni af japanere og kinesere.

Torsdag den 4. marts er Per og Inge i konkurrence. Per startede med stangspring midt på formiddagen. Hvordan har man det, når man ikke har haft mulighed for at træne stang siden oktober, og så må bruge en stang, som ikke passer én helt så godt som forventet? Vi fik i fællesskab rettet hans tilløb ind. Han startede med 2,80m og klarede også 3,05m. Det gav ham en flot 4. plads, som han var meget tilfreds med - forholdene taget i betragtning. Konkurrencen blev vundet på 3,80m. Da vi mødtes her til aften i den Indiske restaurant på den anden side af gaden, kunne Per fortælle, at han havde "medvirket" i sportsudsendelsen på den lokale TVstation, som havde været ude og lave en rapportage i stang fra netop hans gruppe. Per er nu færdig med sine øvelser og forbereder sig på en skitur ved SunPeaks (2.152m over havet) 50 km nordøst for Kamloops, før turen går hjem til København og deltagelse i VDM i Hvidovre den 14. marts.

Kvindernes hammerkast er altid en gyser, når Inges gruppe kaster. Igen i dag mødte hun Tomanek fra Belgien. Mens Tomanek kastede 36,23m så kastede Inge udenfor i et rigtig godt teknisk kast. I 2. runde øgede belgieren til 38,89m, men Inge havde nu rettet sin placering i ringen og hammeren landede på 40,54m. Så var Tomanek slået psykisk. Hun fejlede de to næste kast, mens Inge øgede til 41,45m i 4. runde, som blev det længste kast. Fem kast over 40m i begyndelsen af marts måned er en virkelig flot præsentation, så Inge fik sin fortjente guldmedalje. Vejret var flot med sol det meste af tiden og ca. 12 graders varme. Inge og Knud er færdige med deres "wintertrowing", som i år ikke havde meget med sne og is at gøre, men kun lave temperaturer. Fredag og lørdag gælder det vægtkast indendørs på inderkredsen i indoorarenaen.

En af de få ting som ikke fungerede fra starten, var medaljeoverrækkelsen. Først lå den i den bygning, som atleternes party blev holdt, som bedst kan sammenlignes med studenternes område med kantine og boghandel. Den ligger ca. 10 minutters gang fra indoorarenaen, og der er stort set kun nogle canadisk studenter og funktionærerne, som overrækker medaljerne. Det fik teamlederne ændret, så det nu foregår i TIC-centeret, hvor der er registrering, fotoshop, salg af sportstøj, reklamestand for de tre næste verdensmesterskaber, kliniske undersøgelser mv. Kun 3 min fra indoorarenaen.

Fredag den 5. marts har Inge to konkurrencer: vægtkast og som noget nyt for en kaster - trespring. Problemet så Inge allerede hjemmefra, programmet fastlagde at trespring startede 45 min. efter hun var startet på vægtkast. Kunne hun nå at måle et optimalt tilløb ind og få sine prøvespring?

Der var syv deltagere i vægtkast, men igen var der Tomanek, Myrle Mensey fra USA og så Inge som skulle kæmpe om medaljerne. Det blev igen en spændende konkurrence, hvor Inges adrenalin kom helt op i det høje felt. Hun glemte alt om trespringet, og satte alt ind på at få teknikken til at fungere optimalt. Inge lå som nr. 3 efter 2. runde, men i 3. runde fungerede teknikken, og hun øgede til 15,22m mod Myrles 15,04m og Tomaneks 14,66m. I 4. runde udnyttede Inge den fordel at hun skulle kaste sidst, og da Myrle havde kastet udenfor og Tomanek kun katsede 14,07m, så satte Inge trumpf på, og øgede til 15,63m. Myrle og Tomanek kunne ikke svare igen og Inge var verdensmester.

I mellemtiden var W90+ endelig blevet færdig med deres konkurrence i trespring - 20. minutter forsinket, så Inge kunne komme ind sammen med de andre trespringere og få ro på opmåling af tilløb mv. Konkurrencen havde på forhånd tre vindere på papiret, men det lavede Inge om på. Hun fightede helt vildt med en dårlig akillessene, men sprang sig ind i konkurrencen fra starten og lå på en 2. plads efter 2 runder. Det blev der ændret lidt på i 3. runde, så hun lå på 3. pladsen, som hun holdt til og med 6. runde. Bronze til Inge med et spring på 8,02m. Andenpladsen gik til hollænderen Annelise Steerlenbuch med 8,21m og trespring blev ikke overraskende vundet af amerikaneren Phil Raschker med et spring på 9,03m.

Inge var nu færdig med sine 5 øvelser og kunne efter den sidste medaljeoverrækkelse gøre regnskabet op:

  • Guld i hammerkast og vægtkast
  • Sølv i diskos og kuglestød
  • Bronze i trespring.

Lørdag den 6. marts er det så Knuds sidste øvelse - vægtkast. På papiret med 9 deltagere ser det ud til, at han skal kaste op til sit bedste for at komme blandt de 8 bedste til finalen. Igen dominerede USA kasteøvelsen. Hank Konen vandt med 18,66m foran Tod Taylor med 18,64m og Dennis Cameron med 17,20m - alle amerikanere. Knud havde sin egen fight med Robert Banens, Australien. Knud fører efter 5. runde, men Robert øger og bliver nr. 7 med 14,44m og Knud nr. 8 med 14,20m.

Per, Inge og Knud synes, at det har været et godt verdensmesterskab. Strenge men retfærdige dommere. Antallet af deltagere var kun knap 1400 (943 mænd og 443 kvinder). I 2012 er det Jyväskola i Finland som er værter, men her håber vi på mange flere deltagere, og dermed bliver konkurrencen i hver øvelse mere åben.

 

05 mar
2010

Rejsebrev nr. 1 fra WMA indoors 1.-6.3.2010 i Kamloops i Canada

Skrevet af René Pedersen in Rejsebrev

René P
  

Vi er tre danskere til dette mesterskab, som er atypisk for et indendørs mesterskab i Danmark, fordi spyd, diskos og hammerkast også er med, men de afvikles naturligvis udendørs. Vægtkast er indendørs.

Inge Faldager, K60, Hvidovre Atletik og Motion, deltager i hammer, diskos, kugle og vægt. Hun er også tilmeldt i 3-spring og højde, men arrangører mener ikke at det er naturligt for en kaster at deltage i to springøvelser, så de ligger på samme tidspunkt, som Inge skal kaste hhv. hammer og vægtkast. Inge har skrevet til arrangørerne, men uden resultat.

Per Ege Rasmussen, M50, Randers Real, deltager i 5 kamp og stang.

Knud Høyer, M60, Greve Atletik, deltager i hammer, diskos, vægt og kugle.

Vi mødtes til åbningsceremonien søndag aften, som du kan se på billedet. Snakken gik om, hvordan vi var kommet frem. Per var rejst fra Danmark torsdag og havde et par dage ved OL i Vancouver. Inge og Knud var rejst fra Danmark lørdag og ankom til Kamloops lørdag sent efter ca. 25 timers rejse.

Kamloops ligger ca. 1 times flyvning nordøst for Vancouver. Byen er på ca. 80.000 indbyggere centralt og med omegnen talt med ca. 120.000 indbyggere. Byen er grundlagt i 1812, som en handelsstation for pelshandel med indianerne. Kamloops betyder: Byen hvor de tre floder mødes. Tre grene af Thompson Rivers mødes lige her. Det største ryk i udviklingen kom, da man fandt guld lidt uden for handelsstationen. Det trak en masse guldgravere til, som skulle prøve lykken. Efterfølgende blev byen et jernbaneknudepunkt. Alt det fik vi et flot kalejdoskop over opført af en lokal teatertrup ved åbningsceremonien. Her deltog både cowboys og indianere, handelsfolk og guldgravere samt kvægfarmere. Meget festligt opført på inderkredsen i den kæmpestore indendørs hal, overværet af et pænt udsnit af de ca. 1400 deltagere i verdensmesterskaberne.

Knud var første dansker i ilden mandag den 1. marts. Diskos M60 havde 8 deltagere, som på papiret var anmeldt med kast mellem 48m og 33m. Knud var 6. bedst. Træningen om søndagen i diskosringen var gået rigtig godt med flere kast over 40m, så Knud var lidt tryg ved formkurven her den 1. marts udendørs i ca. 10 graders varme, men i sol og med ganske få skyer. Mesterskaberne foregår på Thomson Rivers University, så der er virkelig gode forhold for opvarmning både udendørs og indendørs. Udendørs på et 8 rundbaners stadion og indendørs i et kæmpestort welness center med 15 løbebånd og alle mulige former for maskiner og løse vægtstænger - alt sammen gratis for deltagerne.

Hvordan var dagsformen hos de andre deltagere? Af opvarmningskastene at dømme burde Knud være med i kampen om medaljerne, da han havde de længste opvarmningskast. Det gik fint i de 3 første omgange. Her lå Knud på 3. pladsen med 42.29m efter Hank Konen, USA med 45,48m og Douglas Watson, USA med 42,42 m. men i 4. omgang fik Knuds ven fra Australien Robert Banens styr på sin diskos og fik 42,67m. Det hjalp ikke Knud nok, at han i 5. omgang øgede til 42,59m. Men Knud var glad for resultatet, som var meget tæt på en bronzemedalje. En meget tæt og spændende konkurrence. Per og Inge coachede Knud rigtig godt.

Tirsdag den 2. marts fik vi en medalje og en dansk rekord. Inge lagde ud med en meget spændende diskos konkurrence. Det var kampen om guld eller sølv fra starten mod Inges mangeårige rival Margareth Tomanek fra Belgien. Hun er den bedste gennem tider, men Inge lagde så flot ud at hun vandt de første 3 runder med 30,59m mod 30,38m. Det kunne give Inge en fordel i runde 4 og 5, hvor hun så skulle kaste sidst, men Tomanek svarede igen i 4. runde med 31,60m og Inge fik 30,17m. Tomanek viste sin styrke ved at kaste 32,19m i 6.runde. Men sølv til Danmark.

Pers 5 kamp var en kamp hele vejen for at slå den danske rekord, som Knud E. Pedersen, Hillerød, satte ved de danske mesterskaber i mangekamp i februar. Den var på 3177 point.

Per startede med hæk og fik en god tid på 10,59sek det gav 707 point og en 7. plads. Den placering holdt hele vejen i et stærkt felt på 14 deltagere. I længdespring havde Per et mål på over 5m, men det kiksede med en korrektion i tilløbet i det sidste springillHIllerød

, så han måtte nøjes med 4,81m og 593 point. Der blev længere og længere til den danske rekord, for nu skulle han over 10m i kugle for at have en chance. Hans opvarmningskast lå rigtig godt til at nå det, men højre arm gik nedad i stedet for vandret i det afgørende tredje forsøg, så det blev kun til 9,01m og kun 505 point. I højde fungerede hans tilløb ikke optimalt, men alligevel fulgte han med de andre til 1,59m - efter 2 nedrivninger gav russeren ham et godt tip og så sad tilløbet dér bare, og Per fulgte med til 1,62m, som er hans PR i M50. Det gav 785 point. Før den afsluttende 1000m hav de Per regnet ud, at skulle løbe under 3.35min for at slå Knud Eriks rekord. Per lagde forsigtigt ud, fordi han har lidt problemer med vejrtrækningen, men da der manglede 300m fik han ny energi i benene. Da han før sidste omgang, så at han ved at spurte de sidste 200m havde en chance for DR, så løb han sit livs løb på sidste omgang, og overspurtede en amerikaner på målstregen med 1/100sek i tiden 3,32.77min. Det gav 630 point og en samlet score på 3220 point og den danske rekord var hjemme. Per var så glad og vi fejrede det på Chapters Wievpoint om aftenen med en flot panoramaudsigt over byen.

 

Knuds hammerkast startede kl. 0830. Dvs op kl. 0530 og starte opvarmning kl. 0700 på stadion i 1 gr. varme. Opvarmingskastede var sådan set ok omkring 40m, men da konkurrencen startede med 14 deltagere, så var der ca. 10 min mellem hver kast og temperaturen var stadig kun 3 gr. Det gik helt i kage og Knud sluttede på 7. pladsen med 36,99m.

11 aug
2009

7. rejsebrev fra WMA verdensmesterskaberne for veteraner i Lahti, Finland.

Skrevet af Jakob Larsen, DAF in Rejsebrev

admin
Af Aase Friedrichsen
 
Fredag den 7. august
 
Kastemangekampen denne dag gav yderligere 1 guldmedalje, nemlig Inge Faldager, som i alt nåede at få:
Sølv               vægt
Guld               hammer
Guld               diskos
Guld               kastemangekamp
 
Resultater:
Inge Faldager, K60, Hvidovre                    kastemangekamp                 4295 point
                                                                 (39,02-9,17-30,05-17,42-13,92)
Peer Jensen, M50, SAK77                        kastemangekamp                 3295 point
                                                                 (40,61-12,06-36,68-37,31-14,41)
Knud Høyer, M60, Greve                          kastemangekamp                 3532 point
                                                                 (40,88-10,33-39,87-30,43-13,85)
 
Om aftenen løb Brian O. Jørgensen, M35, KIF finale på 400 meter. Det var virkelig spændende, så den danske lejr var helt hæse bagefter! Brian kunne ikke nå amerikaneren Terrance Spann fra USA, som løb i tiden 48.14, men Brian havde en utrolig slutspurt, som gav ham tiden 49.23, en velfortjent sølvmedalje og endnu en dansk rekord.
 
Lørdag den 8. august
Maratonløbet havde 853 deltagere, det største antal nogensinde. Selv havde vi desværre ikke den store succes med vores deltagelse i maraton, idet Palle Redder havde meldt fra, og både Lilly og Jørn Jeppesen valgte at udgå. Det var et virkelig hårdt løb med høje temperaturer, så det var imponerende, at Poul Bachmann Madsen, M70, Vejle gennemførte og blev nr. 16 (ud af 26 tilmeldte)i sin aldersklasse med tiden 4.52.59.
 
Poul Grenaa, M40, Sparta                         3000 meter forhindring         nr. 5               9.55.98
 
I kastemangekampene måtte Per Sabroe udgå, men Anne K. Jensen fightede sig til endnu en guldmedalje.
Anne K. Jensen, K55, Aalborg                  kastemangekamp                 4608 point
                                                                 (37,94-11,03-32,68-35,57-12,24)
 
Anne var også holdets største medaljesluger med:
Bronze           spyd
Sølv               diskos
Guld               hammer
Guld               kugle
Guld               kastemangekamp
 
 
 
Holdets samlede medaljehøst blev 10 guld – 8 sølv – 3 bronze
hvilket må siges at være mere end tilfredsstillende, når vi ligger på en 18 plads ud af 80 deltagende nationer. Kun 61 nationer nåede at få medaljer, og vi opnåede at få en placering før Norge, selvom vi i alt kun havde 28 deltagere.
 
-og hvad har vi selv foretaget os som teamledere af det danske hold? Nogen ferie har det bestemt ikke været, men spændende og udfordrende.
Hver morgen var der teamledermøde / teknisk møde i 1∏ - 2 timer. Herefter skulle der skrives referat til holdet.
Den 31. juli var vi til møde i EVAA kl. 9-15.
Den 1. august var vi til møde hos delegationen fra Porto Alegre, Brasilien.
Den 3. august var vi til møde med lederne fra de nordiske lande
Den 3. august var der et aftenmøde, hvor kandidaterne til WMA præsenterede sig selv.
Den 4. august var vi til ”Get together party.” i Sibelius-hallen.
Den 5. august var vi til WMA’s generalforsamling (10∏ time)
 
Som teamledere har vi måttet sørge for;
- at tilmelde til øvelser, hvis deltagerne ikke kunne nå frem.
- at afhente medaljer, hvis deltagerne ikke kunne være til stede ved medaljeoverrækkelsen.
- sørge for transport af deltagere fra det ene stadion til det næste, når shuttlebussen ikke kunne .
- at holde holdets opslagstavle ajour.
- at finde de danske resultater og sende dem ”hjem”
- at skrive rejsebreve om holdets oplevelser og resultater.
 
Mange teamledere måtte leje bil i Lahti (det er ikke billigt!), hvis de skulle nå rundt mellem stævnets fire stadions, så vi priste os lykkelige over, at vi havde egen bil med, selvom vi unægtelig fik kørt mange kilometer, hvis vi skulle nå at se de fleste af vores atleter i funktion. Heldigvis lykkedes det næsten.
WMA i Lahti har været et virkelig vellykket stævne. 39 frivillige er kommet rejsende til Lahti fra hele verden, og de har selv betalt deres egne rejseomkostningerne, blot for at arbejde gratis under hele stævnet. Det samme har mere end 900 frivillige fra Finland. Det er imponerende, og ikke mindst takket være dem, er WMA 2009 et af de mest vellykkede stævner, der er blevet afholdt. Masser af muligheder for at træne mellem konkurrencerne og masser af redskaber til udlån.
 
Stor ros til arrangørerne af World Masters Athletics Championships Stadia 2009
 
 
07 aug
2009

6 rejsebrev fra WMA verdensmesterskaberne for veteraner i Lahti, Finland.

Skrevet af Jakob Larsen, DAF in Rejsebrev

admin
af Aase Friedrichsen

Onsdag den 5. august
General Assembly (WMA’s generalforsamling):
Alene fra Europa er der 48 forskellige lande, og landene har delegerede ud fra antallet af deltagere ved det foregående WMA. Det betyder, at Danmark kun må stille med 1 stk. delegeret, nemlig Carl, medens jeg må være tilhører. Mange andre land har også kun 1 delegeret, så vi er lige så ”store” som Azerbaijan, Armenien, Gibraltar, Surinam og Aruba, medens Sverige har 3 delegerede og Nor-ge har 2.
Registrering af de delegerede foregik mellem kl. 7.30 og 8.30, hvor man skulle forevise pas, inden man fik anvist, hvilken stol man skulle sidde på de næste mange, mange timer. Man fik også udle-veret høretelefoner og et apparat til elektronisk afstemning. Der er simultan tolkning på både en-gelsk, tysk, fransk og spansk, ligesom mange andre lande har deres egen tolk med, f.eks. japanerne, så næsten alle havde mulighed for at kunne tale på sit eget sprog.

Flere mesterskabsarrangører kom for at præsentere fremtidige verdensmesterskaber, så nu har vi følgende datoer klar:
1.-6. marts 2010    Kamloops, Canada    Inde WMA
6.-17. juli 2011    Sacramento, Canada    WMA
3.-8. april 2012    Jyväskylä, Finland    Inde WMA
24. juli – 4. august 2013    Porto Alegre, Brasilien    WMA


Selve præsidiet: Valget blev noget af en gyser, hvor mange af de ældre og erfarne ledere i WMA blev udskiftet af yngre og mindre erfarne kræfter, så det bliver spændende at se, hvad der sker de næste år.
Nyt præsidium:
Stan Perkins, Australien        præsident            NY
Vesa Lappalainen, Finland        vice præsident        NY
Serge Beckers, Belgien        vicepræsident for banemesterskaber    NY
Brian Keaveney, Canada        vicepræsident for non stadia    GENVALG
Winston Thomas, Storbritanien    sekretær            GENVALG
Francesco de Feo, Italien        kasserer            NY
Selma Tyrkkal, Tyrkiet        kvinderepræsentant        NY (fraEVAA)

Endelig blev det tid til frokost, så Carl fik sin frokost, medens jeg måtte gå ud i byen og finde lidt spiseligt! Mødet fortsatte herefter til kl. 18, altså bare 10½ time, og trods den elektroniske afstem-ning tager det tid at gennemgå, diskutere og stemme for 51 lovforslag. Mange af de delegerede ny-der tilsyneladende at høre deres egen stemme, og pudsigt nok er det stort set de samme personer, som til hvert teknisk møde også bruger lang spørgetid. Vi vil senere på vores hjemmeside fortælle om lovændringerne.








Torsdag den 6. august
Bent Lauridsen, M70, Korsør    10.000 meter        nr. 4    43.24.94
Knud Høyer, M60, Greve        vægt        nr. 10    15.41 meter
Anne K. Jensen, K55, Aalborg    kugle        nr.1    11.23 meter
Per Sabroe, M45, Aarhus 1900    diskos        nr. 5    37.40 meter
Val Hamilton, K60, AmagerIF    diskos        nr. 9    22.59 meter
Inge Faldager, K60, Hvidovre    diskos        nr. 1    31.24 meter
Knud E. Pedersen, M45, FIF Hillerød    400 meter fin        nr. 8    55.55
Brian O. Jørgensen, M35, KIF    400 meter sem    nr. 2    49.91
Mogens Dam, M75, Vejle        1500 meter        nr. 8    7.34.16
Poul Bachmann Madsen        1500 meter        nr. 10    5.53.82
Rigmor Østerlund, K65, Vejle    1500 meter        nr. 1    5.57.13
Ingerlise V. Jensen, K55, Viborg    1500 meter        nr. 3    5.26.91

Altså 3 guld og 1 bronze. Det betyder, at Danmark lige nu er foran Norge i kampen om me-daljerne.
Ingerlise og Brian fik samtidig dansk rekord. Desuden har vi senere opdaget, at Val Hamil-tons kuglestød også er ny dansk rekord, idet hun slog Inge Faldagers gældende rekord.

Det bliver spændende at følge Brians 400 meters finale fredag, idet han lige nu har næstbedste tid.


Fredag den 7.august og lørdag den 8. august

Resultaterne fra disse to dage vil senere blive bragt på vores hjemmeside, men lørdag morgen forla-der vi stævnet og sætter kursen mod Danmark.
Val, Carl og jeg har boet i vores campingvogn lidt udenfor Lahti. Det har været helt fint, bortset fra at der var et voldsomt uvejr, dagen inden vi ankom til campingpladsen, så pladsens internetforbin-delser virker stadig ikke. Jeg har derfor måttet arbejde meget inde på stadion i mediarummet, og det giver unægtelig en større arbejdsbyrde, når resultatformidlingen og rejsebrevene skal videre til Dan-mark.
07 aug
2009

5. rejsebrev fra WMA verdensmesterskaberne for veteraner i Lahti, Finland

Skrevet af Jakob Larsen, DAF in Rejsebrev

admin
af Aase Friedrichsen

Efter det sædvanlige tekniske morgenmøde, var der nordisk ledermøde. Et par af punkterne: De nordiske mesterskaber i Huddinge blev vurderet, og man var enige om, at stævnets sidste dag med kastemangekampene var kritisabelt, især fordi der manglede frivillige hjælpere. Der blev sat 5 nye nordiske rekorder, og de fire blev sat af Anne K. Jensen, Inge Faldager , Ingerlise V. Jensen og Su-sanne Hedeager.
Vesa Lappalainen fortalte om de næste nordiske mesterskaber, nemlig indendørs NM i Jyväskylä 19.-21. marts 2010 og Lappeenranta (Villmanstrand) 30. juni – 3. juli 2011.

Mandag den 3. august
Denne stævnedag indeholdt 10 km. kapgang i Fellmanni Park i centrum af Lahti. En rute på 2 km. De sidste dages tekniske møder har været lidt kedelige for os danskere, fordi der er brugt megen tid på kapgang, hvor vi ikke har danske deltagere. Jeg spekulerer faktisk på, om vi efterhånden har kapgængere i Danmark? Ved europamesterskaberne i Aarhus i juni var der kun 3 danske kapgænge-re, og vi har fået meddelelse om, at der heller ikke kommer kapgængere til vores venskabsmatch i Ystad. Svenskerne havde et hold af kapgængere, men vi kan altså ikke komme med et hold på bare 3 personer. Her i Lahti var der 207 mænd og 100 kvinder, der gik 10 km, og på torsdag er der til-meldt 181 mænd og 61 kvinder på 20 km ruten, så ude i den store verden er der stadig kapgængere!
Mandagens danske resultater:
Knud Høyer, M60, Greve        hammer        nr. 9    40,12 meter
Susanne Hedeager,K45, OA/OGF    stang        nr. 3    2.55 meter
Anne K. Jensen,K55. Aalborg    diskos        nr. 2    31,89 meter
Kirsten Abshagen,K70, Esbjerg    spyd        nr. 5    18.05 meter
Brian O. Jørgensen, M35, KIF    200 meter finale    nr. 4    22.31
Knud Høyer, M60, Greve        kugle        nr. 17    9.95 meter
Per Sabroe, M45, Aarhus 1900    vægt        nr. 5    13.14 meter

Medaljehøsten for denne dag blev altså bronze til Susanne og sølv til Anne og ny dansk re-kord til Susanne.

Brians konkurrence var noget af en gyser. Nnamdi Anusim fra Finland og Brian fik noteret nøjagtig samme tid, og først efter 10-15 minutter kom afgørelsen. Vi fik næste dag udleveret 3 målfotos, og desværre var der ingen tvivl, men forskellen var kun på 0.007 sekunder!

Tirsdag den 4. august

Brian O. Jørgensen, M35, KIF    400 meter indl.    nr. 2    50.69 Q
Knud Erik Pedersen, M45, FIF Hillerød    400 meter indl.    nr. 14    55.21 Q
René Pedersen, M45, OA/OGF    400 meter indl.    nr. 17    55.62
Ingerlise V.Jensen, K55, Viborg    400 meter semi    nr. 5    1.11.15 Q
Dan Madsen, M50, Aarhus 1900    højde        nr. 8    1.66 meter
Jakob Skjoldan, M55, Bagsværd    1500 meter indl.    nr. 8    4.54.24 Q
Poul Bachmann Madsen, M70, Vejle    1500 meter indl.    nr.9    5.57.19 Q
Susanne Hedeager, K45, OAOGF    hammer        nr. 9    27.24 meter
Anne K. Jensen, K55, Aalborg    hammer        nr. 1    36.81 meter
Kirsten Abshagen, K70, Esbjerg    diskos        nr. 5    19.27 meter

De sidste tre dage har været spændende for Anne K. Jensen. I løbet af disse tre dage har hun hentet både bronze, sølv og guld.

Det bliver spændende at følge finalerne på 1500 meter næste stævnedag, der er på torsdag. I morgen er det ”hviledag”, bortset fra teamlederne, der skal til ”General Assembly” hele dagen, hvor der bl.a. skal vælges ny præsident og vicepræsident for WMA. Der skal også stemmes om ikke færre end 51 nye lovforslag, så det bliver en MEGET lang dag for Carl og mig.

Fra de nordiske lande er der tilmeldt:
Finland    1568 deltagere
Sverige      114        -
Norge        43       -
Danmark        30      -
Island          4      -


Lige nu har Danmark altså en medaljehøst på 14 stk. og det samme har Norge, medens Sverige har opnået 20 og Island har 4 stykker
Finland har ubeskedent taget ikke færre end 194 medaljer
04 aug
2009

4. rejsebrev fra WMA verdensmesterskaberne for veteraner i Lahti, Finland

Skrevet af Jakob Larsen, DAF in Rejsebrev

admin
af Aase Friedrichsen

Verdensmesterskaberne her i Lahti foregår ikke kun på hovedstadion, men også på 3 andre stadions: Radiomaki, Kisapuisto og Nastola. Det sidste stadion ligger ca. 25 km uden for Lahti, medens de andre stadions ligger i gå-afstand fra hovedstadion. Det største problem er, at mange ikke har fundet indkvartering i selve Lahti, men bor langt udenfor byen, så transporten tager forholdsvis lang tid og koster mange penge for den enkelte deltager, ligesom det kan være vanskeligt at nå rundt til alle de konkurrencer, man gerne vil se.

Søndag den 2. august var Rigmor Østerlund således tilmeldt på både 5000 meter i Nastola og skulle løbe 800 meter lidt senere på Radiomaki. Det blev klaret, ved at stævneledelsen sørgede for en bil til hende. Flot!
-og endnu mere flot var det, at Rigmor (K 65, Vejle) løb sine 5000 meter i tiden 22.03.52, fik guld og satte dansk rekord, hvorefter hun et par timer senere vandt sølv på 800 meter med tiden 3.03.81.
Carl og jeg havde valgt at tage turen ud til Nastola, så vi har sikre på, at Rigmor kom videre til sin næste konkurrence, og vi nåede også at se Gitte Karlshøj løbe 5000 meter. Det var også et utrolig spændende løb, hvor Gitte taktisk valgte at løbe sammen med i en førergruppe på 4 løbere, men allerede 2 km før mål gik hun alene i spidsen og øgede hastigheden, så hun hurtigt lagde alle sine konkurrenter bag sig.
Gitte Karlhøj, K50, Aarhus 1900 fik guld med tiden 17.24.63.

Vi fik yderligere fire medaljer denne dag, nemlig:
Inge Faldager, K60, Hvidovre    vægt    nr. 2    15.05 meter
Ingerlise V. Jensen, K55, Viborg    800 meter    nr. 2    2.42.35
Anne K. Jensen, K55, Aalborg    spyd    nr. 3    35,52 meter
Henry Andersen, M75, Skive    højde    nr. 1    1.34 meter

Den samlede medaljehøst lige nu er altså:
4 guld – 6 sølv – 1 bronze

Dagens øvrige resultater var:
Knud E. Pedersen, M45, FIF Hillerød    længde        nr. 8    5.57 meter (-1,4)
Knud Høyer, M60, Greve        diskos         nr. 7    41.59 meter
Knud E. Pedersen, M45, FIF Hllerød    200 meter indl   nr. 21    25.36
Brian O. Jørgensen, M35, KIF    200 meter indl.  nr. 2    22.36 (+0.9)
Val Hamilton, K60, Amager IF    kugle        nr. 6    9.80 meter
Inge Faldager, K60, Hvidovre    kugle        nr. 7    9.78 meter
Jakob Skjoldan, M55, Bagsværd    800 meter         nr. 10    2.15.07
René Pedersen, M45, OA/OGF    800 meter        nr. 4    2.03.96

Det bliver spændende at følge Brian i morgen. Han har lige nu den næstbedste tid, så forhåbentlig har vi også en medaljechance her?

På stævnets første dag fik en tysk 10-kæmper et hjerteanfald, men heldigvis er det gået godt, og han er igen udskrevet fra hospitalet og er rejst hjem, efter at han er blevet afhentet af en tysk læge. Luften her i Finland er i øvrigt meget ren, så deltagerne bliver advaret om, at de meget nemt kan blive solskoldede! Til gengæld ser vi ikke mange myg, som Finland ellers er berygtet for at udklække mange af.

I dag skal stævnets ældste deltager endnu engang i konkurrence. Det er østrigeren Alfred Proksch på 101 år. I kuglestød fik han noteret resultatet 2.84 meter for et par dage siden.
03 aug
2009

2 flotte guldmedaljer til det danske hold

Skrevet af Jakob Larsen, DAF in Rejsebrev

admin
Af Aase Friedrichsen.

I kvindernes 5000 meters løb hentede vi 2 rigtig flotte resultater.
Rigmor Østerlund, K65, Vejle løb et taktisk flot løb, hvor hun på sidste runde overhalede Cecilia Morrison fra Storbritanien og kom ind med resultatet 22.03.52. Det er samtidig ny dansk veteranrekord.

Et par timer senere kom Gitte Karlshøj på banen. Gitte lagde sig fra starten langt fremme i feltet, hvor hun placerede sig som nummer 3, men allerede 2 km før mål valgte hun at løbe fra de andre, og denne stilling holdt hun helt suverænt, idet hun samtidig øgede tempoet. Resultatet blev 17.24.63
<< Start < Forrige 1 2 3 4 Næste > Slut >>

 
spacer.png, 0 kB