spacer.png, 0 kB

Dansk Atletik

Login






Glemt din adgangskode ?
Har du ingen konto endnu ? Opret en konto

spacer.png, 0 kB

 

Jakob Larsen


22 dec
2007

Årets fund 2007

Skrevet af Jakob Larsen, DAF in DIF

admin
I Politiken den 23. december kan man se en oversigt over de talenter, som de forskellige specialforbund har indstillet til kåringen af "Årets fund 2007".

Blandt de specialforbund, som ikke har indstillet en udøver i år, er Dansk Atletik Forbund.

Beslutningen om ikke at indstille en udøver illustreres måske bedst af den mail, undertegnede sendte til Danmarks idræts-Forbund i stedet for en indstilling.

----------
Angående indstilling til "Årets Fund 2007".

Dansk Atletik Forbund har i år valgt ikke at indstille en kandidat til kåringen. Vi har sådan set talenter, men der går jo taktik i det her.

Vi har tidligere oplevet, at udøvere, der fik et endeligt internationalt gennembrud ikke kunne indstilles, da de tidligere havde været indstillet.

Derfor gemmer vi vore ”skud i bøssen” i år.

Det kan lyde mærkeligt, men da Joachim B. Olsen i 1999 vandt sølv ved U23-EM blev han indstillet. Han blev som bekendt ikke årets fund.
Siden fik han (2002) et gevaldigt internationalt gennembrud, der nok passer bedre til denne kåring. Men da var hans chance forspildt..

I atletikkens verden får man ikke et internationalt gennembrud fra den ene dag til den anden. Snarere sker det i spring over en årrække. Man kan derfor med nogen ret sige, at måden denne kåring har udviklet sig på, passer mindre godt til vor sport.

I 2000 blev stangspringeren Marie Bagger Rasmussen nummer tre i kåringen på et tidspunkt, hvor hun allerede to år forinden havde været til EM. Det er i vor verden ikke noget, der harmonerer med at være årets fund, men vi mener at have lært lektien, og derfor er der ingen indstilling fra os i år.

Vi vender grusomt tilbage.

----------

Den manglende kandidat fra Dansk Atletik Forbund er altså ikke et tegn på, at der ingen fund er i dansk atletik. Snarere er det et tegn på, at vi tror, at de nuværende talenter har meget mere at byde på.

Jakob Larsen
Dansk Atletik Forbund
20 dec
2007

DM 100 km i 2008.

Skrevet af Jakob Larsen, DAF in UltraDM

admin
Den 26. november 2007 modtog Dansk Atletik Forbund en skrivelse fra Tommerup Løbeklub, der uopfordret ansøgte om tilladelse til at afholde DM 100 km i 2008.



På årsmødet 2006 nedstemtes et forslag om oprettelse af dette mesterskab, men meget er sket siden, og hvordan kan man argumentere imod dette mesterskab, som terminsmæssigt kolliderer med DM halvmaraton (27. april) og DM Maraton (18. maj), men som har en ganske anden målgruppe?



Ultraløberne har et ønske om et DM på 100 km distancen. Vi har muligheden for at støtte udbredelsen af ultraløb understøttet af den faglige ekspertise, som eksisterer i dansk atletiks løbermiljø. Alternativt vil ultraløberne naturligvis etablere sig i andet regi, hvilket for dansk atletik dels vil betyde, at denne stadig voksende gren af løb ikke føler sig hjemme i atletikken, dels vil øge risikoen for, at den faglige viden, som er i dansk atletik, forbliver i dansk atletik frem for at nå længere ud i løbermiljøet.



Med dette udgangspunkt har Dansk Atletik Forbund på ingen måde interesse i at afvise et DM på 100 km distancen. Et DM på denne distance giver endog dansk atletik udsigt til både at kunne uddanne og tage ved lære af denne relativt nye del af løberverdenen. Derfor har forbundets bestyrelse sammen med Idrætsudvalget besluttet at dispensere for gældende regler og tillade afholdelse af et DM 100 km løb i 2008.



Hvorfor ikke lade årsmødet bestemme?



Grunden til dispensationen for 2008 er, at blot 35 dage mellem årsmøde og det konkrete arrangement ikke giver arrangørerne det nødvendige tilløb til et sådant arrangement.



Der vil på årsmødet den 29. marts 2008 blive fremsat et forslag om formel etablering af et årligt DM 100 km. Såfremt dette forslag falder, er det hensigten, at bestyrelsen af hensyn til arrangørerne fastholder afholdelsen af DM 100 km i 2008 (dette vil dog være op til den siddende bestyrelse efter årsmødet den 29. marts).
15 dec
2007

DM-inde tilbage til Danmark!

Skrevet af Christina W. Schnohr in Uden kategori 

schnohr
Kære alle

Som vi har set på denne side, skal vi ENDELIG have danske
indendørsmesterskaber tilbage til Danmark. Det er virkelig herligt!

Da vi havde DM-inde for første gang i Malmø i 1995, var der ikke mange der
havde tænkt sig at det ville blive afholdt dér 13 gange før en løsning i
Danmark ville afløse.
Men nu har Skive gjort det!
Nok heller ikke noget man havde gættet på tilbage i 1995, men ikke desto
mindre har Skive AM siden da formået at opbygge meget flotte anlæg, både
udendørs og indendørs, samt afholdt stævner og mesterskaber (for ungdom)
som har været meget rost.

Vi glæder os derfor over at DAF og SAM nu er blevet enige om at vi i
weekenden d.16.-17. februar 2008 skal afholde vore indendørsmesterskaber i
deres nye hal.

Dem der var til stede ved åbningen, vil formodentlig ? som jeg ? have
bemærket at temperaturen var lavere end anbefalet til et indendørsstævne,
samt at der ikke var god plads til at mange deltagere kunne opbevare tasker
og tøj. Disse to opgaver er nogle som vi har aftalt med SAM at de og vi
løser til fælles tilfredsstillelse, og der er således ingen barrierer for
at afholde DM-inde i Skive i 2008.

At indvielsen kunne finde sted igår var imponerende i lyset af at hallen
først var blevet klar i onsdags! Det var fantastisk at SAM formåede at
indbyde til en flot åbning, hvor mange af projektets nøglepersoner holdt
taler og fortalte om tilblivelsen, med en samtidig opvisning af enkelte
atletikdicipliner og tenniskampe. Hallen deles nemlig mellem atletik og
tennis, og har klatrevæg og petanque-bane i siden.
Efterfølgende afviklede man stævne, hvor specielt 3.000 meter løberne
gjorde sig bemærket, idet Flemming Bjerre og Katrine Toft Væsel løb
personlige rekorder. Det lader til at hallen er væsentlig bedre for
mellem/langdistance-løberne end den vi kender så godt (alt for godt!) i
Malmø. Dette er nu også det indtryk man får umiddelbart når man træder
ind i hallen, da der er højt til loftet og indeklimaet er friskere end i
hallen i Malmø.

Det var virkelig en fed følelse at gå ind i en ægte indedørshal med
hævede sving, og ikke befinde sig i Sverige!
Lad Skive være et forbillede for de mange andre byer og kommuner med samme
eller flere ressourcer; projektet KAN lade sig gøre!

Vi håber derfor at mange vil tage turen, og specielt mellem og
langdistanceløberne, som ikke har frekventeret Malmø i hober, formodentlig
på grund af den relativt hårde luft at løbe i. Lad Bjerre og Væsel være
eksempler på at I vil få gode resultater med hjem hvis I finder vejen til
Skive d.16.-17. februar næste år.

Hilsen Christina W. Schnohr
22 nov
2007

Ny hjemmeside.

Skrevet af Christina W. Schnohr in Uden kategori 

schnohr
Kære læser

I og med at du nu sidder og læser denne blog, har du set den nye
hjemmeside. Håber du synes om dét du ser!

Og hvis ikke (som sikkert er normalt, for ?tingene er ikke som de plejer,
og jeg skal nu til at lede efter dem igen!!?) så håber jeg at du vil
være positiv overfor ændringerne og se relanceringen som et led i at
hjemmesiden får en bredere appel.
Det nye layout og omstruktureringen af faneblade mv. er lavet for at
hjemmesiden skal blive nemmere at navigere rundt i, og efter en
tilvænningsperiode hører vi gerne fra dem der stadig måtte være uenige.

En anden baggrund for relanceringen var at der skulle foretages en seriøs
oprydning ?bag kulissen?, hvilket har været en manøvre som var yderst
tiltrængt. Der lå et uhensigtsmæssigt stort antal gamle dokumenter lagret
som nu er flyttet. Konkrete nye ting der kommer i funktion snart er bl.a. at
man kan betale direkte via hjemmesiden, hvilket gør administrationen
lettere både for bruger og DAF.

Hjemmesidens tidligere brugere, atletikudøvere, er meget inde i tekniske
ting, og går gerne målrettet efter ?de nørdede? sider af vores sport.
Men en meget stor andel af befolkningen dyrker ? uden deres vidende ?
atletik enten fordi de motionsløber, de gerne vil forbedre deres kondition
eller de gerne vil blive stærkere.
Et af DAF?s mål er at udvide sin medlemsskare til at omfatte foreninger
og personer der ikke er en atletikudøver i konventionel forstand, og
hjemmesiden kan nu i højere grad imødekomme dette mål ved at appellere
til foreninger der ikke er medlemmer og personer der har interesse i
atletik, men ikke nødvendigvis føler sig kaldet til et kunststofstadion.

Vi må forvente nogle tekniske uregelmæssigheder de første dage, men
indenfor kort tid skulle en optimeret hjemmeside kunne imødekomme de
ønsker og behov som vore nuværende og kommende medlemmer måtte have.

Mange hilsner
Christina W. Schnohr
Næstformand
05 nov
2007

Fremtidens DAF

Skrevet af Martin Roald-Arbøl in Uden kategori 

mra
Hej alle i atletik- og motions-Danmark!

Som vores næstformand Christina for nyligt nævnte her på bloggen, så nærmer valget sig. Om en uge er det afgjort, hvem der skal styre Danmark gennem de nærmeste år. Og om knap 5 måneder bliver det så afgjort, hvem der skal lede DAF gennem de første år af sit nye århundrede. Vi i bestyrelsen ønsker en åben og konstruktiv debat om dette. Vi behandler pt. et forslag til en ny og ambitiøs målsætning og handlingsplan for årene 2008-2012, hvilket samtidig vil betyde en gennemgribende opdatering af forbundets politikkatalog. Alt dette vil forhåbentlig kunne danne grundlag for debatten frem til årsmødet d. 29. marts. Vi vil også fra bestyrelsens side komme med et bud på den fremtidige bemanding - og som nævnt af Christina ser vi også gerne nye kandidater på banen i denne forbindelse.

Bestyrelsen holder sit næste møde d. 22. november, hvor vi bl.a. vil træffe beslutning om det endelige budget for det kommende år - og i januar vil bestyrelsens forslag til rammebudgetter for hhv. 2009 og 2010 blive fastlagt. Budgetter er som bekendt politik udmøntet i tal, så også her er der tale om ganske væsentlige beslutninger. Og derfor vil vi naturligvis også lade disse rammebudgetter indgå som en del af den spændende debat forud for og på det kommende årsmøde.

Mange hilsner
Martin Roald-Arbøl
DAF-formand
25 okt
2007

Valgkampen er i gang!

Skrevet af Christina W. Schnohr in Uden kategori 

schnohr
Siden forleden hvor boblen bristede og der blev udskrevet valg, har vi haft den tvivlsomme fornøjelse at se og høre meget til vore kære politikeres løfter om dette og hint.



Det fik mig til at tænke på hvor uhensigtsmæssigt stille valg i DAF er. Det synes jeg der skal ændres på.



Det ville være herligt hvis der var debat forud for valgene, og også rift om pladserne i DAF's bestyrelse!

En af de eneste forskelle der bør være ved folketingsvalg og DAF-valg er at vi ved præcis hvornår sidstnævnte er.

Næste gang er 29.marts 2008.



I og med at vi kender datoen har vi optimale muligheder for at forberede os, både hvad angår politiske mærkesager og med hensyn til kandidater. Vi bør således fremføre åbent hvilke visioner vi arbejder ud fra, hvilke mål vi har for det kommende år, og hvordan vi har tænkt os at løse de forhåndenværende opgaver såvel som opgaver på længere sigt.

Martin og jeg er enige om at vi efter nytår åbner for et site på hjemmesiden hvor disse ting kan fremføres af medlemmer, udvalgsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer.



Dansk Atletik Forbund ER dets medlemmer, og alle har et ansvar for at tingene foregår som flertallet ønsker det. Vi håber derfor I vil deltage i at få tingene frem til debat. Martin skriver mere herom i løbet af kort tid.



Kampvalg er ikke hverdagskost i DAF, men det vil det være i fremtiden!

Det vil være attraktivt at sidde med i DAF's bestyrelse fordi det er lærerigt for den enkelte, men også er til gavn for DAF.

DAF's bestyrelse vil være det aktive og pålidelige omdrejningspunkt som udvikler forbundet.



Dette er således et varmt velkommen indenfor til dem der måtte have en eventuel interesse i at indgå i den politiske del af DAF.

Der er nemlig mange (!!) i atletik-Danmark, der bidrager med en positiv udvikling af DAF, og flere er potentielle bestyrelsesmedlemmer. Enkelte har måske endda en interesse i at indgå i bestyrelsesarbejdet, for det er nu engang mere konstruktivt at sidde med rundt om bordet og få tingene til at ske, end blot tale om dem.



Jeg blev valgt i år, og sidder godt plantet i næstformand-stolen indtil årsmødet i 2009. Her må vi se om jeg bliver valgt til endnu en periode på posten.

Der er valg hvert år, og det er ingen selvfølge at dem der sidder skal blive. Det samme gælder jo for Anders Fogh, ikk?

May the best (wo)man win!



Vi ser frem til at høre fra jer.



Hilsen

Christina Warrer Schnohr - nu med mellemnavn
<< Start < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 Næste > Slut >>
spacer.png, 0 kB