spacer.png, 0 kB

Dansk Atletik

Login






Glemt din adgangskode ?
Har du ingen konto endnu ? Opret en konto

spacer.png, 0 kB

 

Jakob Larsen


16 mar
2008

1 år idag

Skrevet af Christina W. Schnohr in Uden kategori 

schnohr
I dag er jeg nået halvvejs i min første periode som næstformand, hvilket må siges at have været yderst lærerigt. Det næste år bliver nok knap så sveddryppende, fordi jeg - trods alt - har fået større indsigt i DAF's organisation og aktiviteter, samt er blevet lidt mere rutineret i idrætspolitikken, hvilket vil lette arbejdet på flere måder.

Dette betyder dog ikke at der ikke kommer flere og større udfordringer i det kommende år. Det gør der! Der er sket mange gode ting, men der er et stykke vej endnu før DAF er den overskudsvirksomhed (både i materielle og menneskelige ressourcer) som jeg har en forestilling om at den kan blive.

I denne midtvejsevaluering vil jeg gerne sige et varmt tak til jer i udvalg, klubber og de ansatte. Der er mange der har været meget (!!!) tålmodige med mig i det forgangne år. Takket være jer har jeg fået dækket mange af hullerne i min viden om DAF, jeres hjælp og positive indstilling har været uvurderlig for mig!

De primære grunde til at jeg gerne ville i bestyrelsen var for at være med til at præge nogle områder jeg syntes trængte til et spark bagi. Det var bl.a. manglende kommunikation fra bestyrelsen, dels syntes jeg at hjemmesiden var "for intern" og så var der jo økonomien...

Sidstnævnte er nævnt flere steder tidligere, bl.a. i materialet til årsmødet (under "Årsmøde 2008"). Der har været arbejdet meget det forgangne år med at forbedre disse udsigter, og det går da den rigtige vej.

Hjemmesiden blev relanceret i november, og at dømme på de negative tilbagemeldinger vi har fået, har dette været en succes. Der er nok nogle der er uenige, men langt størstedelen finder siden mere anvendelig end den tidligere.

I forhold til bestyrelsen og kommunikationen herfra, så synes jeg selv at der er blevet åbnet en hel del op for hvad der foregår og hvem der sidder i bestyrelsen, men det kan jeg jo sagtens sidde og sige... ;o)

En meget værdifuld ting i forhold til dialog er at vi har deltaget i en flere regioners årsmøder. Dette vil vi forhåbentlig kunne fortsætte med, samt forsøge at mase os på ved andre lejligheder, så vi håber at modtage invitationer til møder og samlinger. Det var en opfordring :o)

God påske til dig, kære læser!

Hilsen

Christina W. Schnohr

Næstformand - nu på 2. år!

05 mar
2008

Hvad skete der egentlig med pengene?

Skrevet af Jakob Larsen, DAF in UngdomBestyrelsenØkonomi

admin

I det gamle år donerede flere foreninger penge til DAF i anledning af jubilæumsåret.

På den tidligere debatside efterlyste Korsør en diskussion om en eventuel afgift dedikeret til ungdomsarbejde.

Der kom aldrig en åben tilbagemelding på dette oplæg. Det betød dog ikke, at der ikke skete noget.

På bestyrelsesmødet i DAF den 22. november behandledes netop de gaver, man i anledning af jubilæet havde fået fra foreninger som eksempelvis Korsør, Randers og flere andre. 

En længere diskussion om emnet mundede ud i, at bestyrelsen besluttede at bruge midlerne i regionsregi.

Dermed fik regionerne en bevilling i 2007 på trods af, at årsmødet i marts samme år vedtog, at regionen ikke skulle modtage midler. Ydermere er der også afsat midler til regionerne i indeværende og de kommende år.

 Pengene er altså i høj grad gået til ungdommen, som fortsat er et fokusområde for forbundet. Det afspejler sig ganske vist ikke i en øget økonomisk tildeling. På den anden side er området blevet skånet for besparelser, hvilket i økonomisk trange tider er det samme som en opprioritering...

I øjeblikket gøres der på flere fronter en stor indsats for at øge de økonomiske rammer. P.t. ser det ud til at lysne i 2010. Måske vil en opprioritering til den tid rent faktisk indebære flere midler at arbejde med? 

05 mar
2008

Veteranholdturnering

Skrevet af Christina W. Schnohr in Uden kategori 

schnohr

Hej alle

Som repræsentant for veteranerne i bestyrelsen (der med undren så til at flere af de store klubber ikke deltog i 2007), vil jeg her slå et slag for Veteranholdturneringen 2008.

Se på veteranernes side http://daf-arkiv.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=5363&Itemid=52

Og sammensæt et hold hvis det overhovedet er muligt - alder er ingen undskyldning!

Hilsen Christina

05 mar
2008

3. rejsebrev fra Inde V.NM på Island

Skrevet af Jakob Larsen, DAF in Rejsebrev

admin

Skrevet af Aase Friedrichsen.

 

Sidste dag gav endnu flere medaljer og vel nok et par rekorder? Dagens høst blev:

7 guld, 3 sølv og 5 bronze.

I længdespring nåede Flemming Orneborg (M65, FIF Hillerød) 4,49 meter og fik guld.

60 meter hæk:  
Per Egge Rasmussen (M 45, RandersReal)  løb i tiden 11.59 og blev nr. 3
Flemming Orneborg (M 65, FIF Hillerød) løb i tiden 14.54 og blev nr. 2
Peter Bjerre (M 65, Århus 1900) løb i tiden 15.40 og blev nr. 3
Susanne Hedeager (K45, OA/OGF) løb i tiden 11.13 og blev nr. 1
   
Højdespring  
Susanne Hedeager (K 45, OA/OGF) sprang 1,44 meter og blev nr. 1
Kirsten Eskildsen-Møller (K 45, AAIG) sprang 1,40 meter og blev nr. 2
Inge Faldager (K 60, Hvidovre) stillede ikke op, fordi hun samtidig skulle kaste vægt
   
400 meter finalerne:  
Knud Erik Petersen (M 45, FIF Hillerød) fik tiden 60.31 og blev nr. 3
Leif Erik Nielsen ( M 50, Glostrup) havde fået en skade og stillede ikke op
Arne Jensen (M 70, Vejle) fik tiden 68.87 og blev nr. 1
   
1500 meter finalerne:  
Per Ytte Olsen (M 50, Sparta) blev nr. 7 med tiden 4:58,09
Poul Grenaa (M 40, Sparta) blev nr. 1 med tiden 4:24,59
Ole Stilling (m 45, FIF Hillerød) blev nr. 1 med tiden 4:26,61
Martin Schüsler (M 45, Rødovre) blev nr. 2 med tiden 4:44,92
   
Længdespring  
Per Egge Rasmussen (M 45, Randers Real) sprang 5,04 meter og blev nr. 3
Knud ErikPetersen (M 45, FIF Hillerød) sprang 4,93 meter og blev nr. 4
   
Vægtkast  
Inge Faldager (K 60, Hvidovre) kastede 15,47 meter og blev nr. 1
Henrik Holmgaard ( M 50, Glostrup) kastede 12,13 meter og blev nr. 3
Knud Høyer (M 60, Greve) kunne ikke stille og, fordi konkurrencen var flyttet, så han ellers ikke kunne nå sit fly!)
Carl Friedrichsen (M 70, ORI) kastede 13,37 meter og blev nr. 4
 
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   

Man er blevet indskærpet, at indendørs resultater skal foregå indendørs, hvis de skal kunne godken-des på rekord- og statistiklistene. Derfor er f.eks. alle vægtkastresultater fra Inde NM i Malmø 2006 senere blevet kasseret som indendørs resultater, fordi det rent faktisk foregik udenfor i sne og kulde. Det betød også, at stævnearrangørerne på Island havde fået et uventet problem, men det var lykke-des at leje en ridehal, hvortil vægtkasterne blev transporteret med bus. Det var ganske udmærket, bortset fra at dommerne manglede rutine i at dømme denne disciplin. Mange en-håndskast blev godkendte! Bestemmelsen om, at deltageren ikke må forlade ringen, før vægten har ramt nedslags-området, eller bestemmelsen om, at hele mærket fra vægtens hoved skal ligge indenfor kastelinien, blev heller ikke bedømt tilstrækkelig hårdt Jeg måtte selv ”skrue bissen på” og forlange, at ringens centrum blev afmærket, så opmålingen blev korrekt.

Både stævneledelse, dommere og hjælpere var heldigvis meget lydhøre, når vi fra juryen eller le-derne påpegede kritisable forhold, og man gjorde virkelig alt, for at stævnet skulle forløbe godt, så deltagerne blev tilfredse. Jeg er sikker på, at bliver der en anden gang arrangeret større atletikmesterskaber på Island, vil det gå endnu bedre, og det gik faktisk virkelig godt denne gang.
Bilfirmaet Toyota var en af sponsorerne, og der betød, at hvert team fik stillet en udlejningsbil til rådighed. Det var virkelig flot, og noget vi aldrig har oplevet andre steder. Desværre blev det sne-storm, så vi fik kun brugt bilen til transport mellem hotellet og stadion. Vi oplevede en rigtig vinter, men kulde, blæst og snedriver, men det betød knap så meget, når man i deltagerkuverten også fik billet til et flot thermalbad med varme udendørs svømmebassiner og saunaer. Det benyttede virkelig mange sig af.
Der vil senere blive udarbejdet en mere udførlig liste over rekorder, sat under stævnet i Reykjavik, men allerede nu kan vi da fortælle, at Inge Faldager har ny europarekord i vægtkast.
02 mar
2008

Rejsebrev 2 fra veteran-NM inde på Island

Skrevet af Jakob Larsen, DAF in Rejsebrev

admin

Af Aase Friedrichsen.

Det har været en forrygende dag her på Laugardalshöll Sports Hall i Reykjavik. Når jeg tæller medaljehøsten op efter 2. dagens konkurrencer, har vi hentet ikke færre end:    
12 guld, 10 sølv og 4 bronze

Højdespring:
Dagen startede med en hård indbyrdes konkurrence mellem Per Egge Rasmussen og Knud Erik Petersen i højdespring, men begge valgte at stoppe med højden 1,58 meter, så det betød, at:
Per Egge Rasmussen, (M45, Randers Real) blev nr. 4
Knud Erik Petersen (M45, FIF Hillerød) blev nr.5
Senere på dagen kom Henry Andersen (M 70, Skive) i gang med højdespring, og han nåede højden 1,38 meter. Det blev til en 2.plads. Henry var på en utrolig svær opgave, nemlig at være i konkurrence med svenskeren Carl-Erik Sarndal, som er noget af en legende. På Sarndals sidste to højder, smed han overtræksbukserne, og når han først optræder i shorts og singlet, er han helt umulig at slå. Det lykkedes ham denne gang at sætte ny verdensrekord med 1,57 meter. Altså kun 1 cm lavere end vores to yngre højdespringere!

Mere ”heldig” var Peter Bjerre i stangspring (M65, Århus 1900), fordi han var alene i sin konkurrence, så det blev til guld med højden 2,00 meter.
De øvrige stangspringere var:
Henrik Holmgaard (M 50, Glostrup) som nåede 2,80 meter og blev nr. 2
Per Egge Rasmussen (M45, Randers Real) nåede 3,00 meter og blev nr. 1
Susanne Hedeager (K45, OA/OGF) klarede højden 2,30 meter og blev nr. 1 Hun var også stævnets eneste kvindelige stangspringer!

Herefter skulle 60 meter løberne i gang, og det blev en pæn sum af medaljer:
Leif Erik Nielsen, (M 50, Glostrup) blev nr. 5 med tiden 8.39
Flemming Orneborg (M 65, FIF Hillerød) blev nr. 1 med tiden 8.81
Kirsten Eskildsen-Møller (K45, AAIG) blev nr. 1 med tiden 9.14
Susanne Hedeager (K45, OA/OGF) blev nr. 2 med tiden 9.30

800 meter løberne:
Arne Jensen (M 70, Vejle) stillede ikke op. Han havde vist været for meget turist dagen før, så benene var trætte!
Peter Bjerre (M 65, Århus 1900) blev nr. 5 med tiden 3:03,31
Per Ytte Olsen (M 50, Sparta) blev nr. 3 med tiden 2:22.03
Ole Stilling (M 45, FIF Hillerød) blev nr. 1 med tiden 2:10.23

200 meter løberne:
Flemming Orneborg  (M 65, FIF Hillerød)      fik noteret tiden 29.50 og blev nr. 1
Leif Erik Nielsen (M 50, Glostrup)         fik noteret tiden 26.85 og blev nr. 3
Knud Erik Petersen (M 45, FIF Hillerød)     fik noteret tiden 26.54 og blev nr. 2

3000 meter løberne:
Peter Bjerre (m 65, Århus 1900)      havde tiden 12:36,35 og blev nr. 3
Martin Schüsler (M 45, Rødovre)     havde tiden 10:03,34 og blev nr. 1
Poul Grenaa (M 40, Sparta)      havde tiden 9:24,46 og blev nr. 1
Poul løb i front hele vejen, og da han først havde overhalet Birkir Marteinsson fra Island, som løb i 35 års gruppen, kom ingen i nærheden af ham.

Længdespring:
Kirsten Eskildsen-Møller (K 45, AAIG)     sprang 4,53 meter og blev nr. 1
Susanne Hedeager (K 45, OA/OGF)     sprang 4,44 meter og blev nr. 2

Kuglestød:
Carl Friedrichsen (M 70, ORI)     stødte 9,78 meter og blev nr. 2
Tichomir Majercik ( M 60, OA/OGF)      stødte 11,21 meter og blev nr. 5
Knud Høyer ( M 60, Greve)     stødte 11,14 meter og blev nr. 6
Det lykkedes Carl at støde længst i sit allersidste forsøg, så Jon Magnusson fra Island, der ellers troede, at hans sølvmedalje var sikker, pludselig måtte ”nøjes” med bronze.

Det lykkedes faktisk også at stille hele 2 stafethold, takket være Knud Erik Petersens utrættelige og opsøgende arbejde.
M 60-64 bestod af Knud Høyer (M60), Peter Bjerre (M65), Arne Jensen (M70) og Flemming Orne-borg(M65).
Holdet fik noteret tiden 2:06,69 og hentede sølv

M 40-49 bestod af Knud Erik Petersen (M45), Ole Stilling (M45), Per Ytte Olsen (M50) og Poul Grenaa (M40).
Holdet fik noteret tiden 1:47,70 og hentede endnu en sølvmedalje.

Da dagens konkurrencer sluttede, startede det nordiske møde for lederne. 2½ times diskussioner og planlægning af de næste mange år med international veteranatletik. Her blev vi også enige om, at Danmarks i 2014 skal have de nordiske indendørs veteranmesterskaber placeret i Skive. Det bliver en spændende udfordring. Referat af det nordiske møde vil senere komme på veteranernes hjemmeside.

Billeder .

29 feb
2008

Debatten raser...

Skrevet af Christina W. Schnohr in Uden kategori 

schnohr

...men bare ikke på DAF's hjemmeside!

Jeg er nu heller ikke helt sikker på overskriften, men det ville undre mig meget hvis folk har mistet de bevæggrunde der tidligere var for at skrive på debatten om dette og hint.

Konkret havde jeg set frem til at vi i bestyrelsen kunne bruge kommentarer og indlæg vedrørende forslag og valg og øvrige input der måtte komme om årsmødet, men det må man sige er udeblevet. Indtil videre :oP

Den manglende aktivitet på debatsiden skyldes formodentlig primært at systemet er lavet om. For at kunne kommentere et indlæg skal man være logget på som registreret bruger. Det kræver kun et navn og et kodeord, men det afholder tilsyneladende mange fra at benytte det tidligere debatforum.

Baggrunden for denne øgede sikkerhed er for ikke at være en af de hjemmesider der kan overhældes med tekst (og ikke-tekst!!) som fylder op og ødelægger siden. Der er flere rundt omkring der har den sære hobby at ødelægge hjemmesider med lavt sikkerhedsniveau alene fordi de kan. Måske de skulle begynde at dyrke atletik istedet?? ;o)

Nogle vil måske mene at ytringsfriheden begrænses ved dette, men DAF er blot med på bølgen af øget sikkerhed på nettet med manøvren om at man skal logge ind.

Håber mange vil hoppe med på vognen og lære den lille manøvre så debatten snart kan ske. Der da være noget at kommentere...eller...?

Hilsen Christina

29 feb
2008

Veteran-NM inde 2008: 1. rejsebrev

Skrevet af Jakob Larsen, DAF in Rejsebrev

admin

Af Aase Friedrichsen

28. februar 2008 

Det danske hold har valgt at rejse på meget forskellige tidspunkter og er indkvarteret rundt om i Reykjavik, så første fælles møde er derfor først fredag kl. 18 ved åbningsceremonien.
Vi valgte selv at tage på fællesrejsen med Holstebro Rejsecenter, så vi kunne nå at opleve lidt af Europas mindste hovedstad, inden det for alvor går løs. Det betød, at vi torsdag nåede rundt til en del af seværdighederne.

Først en tur til et af de mange udendørs svømmebassiner, der tidligere blev benyttet som vaskepladser for byens kvinder. Det er faldet meget sne i løbet af de sidste dage, og med en temperatur på -5 grader, er det en meget speciel oplevelse med alle generationer, der boltrer sig udendørs i det varme vand. Skolebørn skal lære at svømme, og vi så virkelig mange børn, men også mange voksne.
Herfra fik vi en rundtur i byen, med et kik ned i havnen til de store hvalfangerbåde, der nu ikke længere er i brug, og videre en tur gennem den gamle bydel med de karakteristiske huse, beklædt med malede bølgeblikplader.
Senere havde vi et kik ind i Islands største kirke, nemlig Hallgrímskirken, som kan ses over næsten hele Reykjavik, og med statuen af Leif den Lykkelige stående foran kirken.
Senere kørte vi ud til Perlen, der er resterne af byens 6 store vandtanke. Nu er den bl.a. indrettet til museum og restaurant, og samtidig et af de bedste udsigtspunkter i Reykjavik. Til sidst sluttede vi med en badetur i Den blå Lagune. En helt fantastisk oplevelse med 35-40 grader varmt vand, lysende tyrkisblåt, som hentes op fra to knap 2 km dybe boringer. Vandet var vist sig at have en god ef-fekt på personer med gigtsygdomme og hudsygdomme, så det måtte vi også prøve.

Om aftenen var der reception på byens rådhus, hvor landenes ledere var indbudt.
Reykjaviks borgmester Olafur F. Magnússon bød først velkommen, og senere holdt Arnthor Si-gurdsson (formanden for Islands Atletik Forbund) en tale. Vi kvitterede med at tale af Elisabeth Ekborg fra Sverige. Herefter var det stående buffet og en masse hyggelig snak på tværs af sproglige forviklinger. Der er ingen tvivl om, at man på Island er meget stolte af værtskabet, idet Inde V.NM er det hidtil største indendørs atletikarrangement her på Island, selvom vi ”kun” er 243 deltagere.

29. februar 2009

Åbningsceremonien klokken 18 var unægtelig en meget stille omgang. Hvert land skulle stille med max.5 personer, som vandrede ind med nydelige faner. Herefter var der en meget kort velkomsttale, og så vandrede man ud igen. Tidsskemaet tillod desværre ikke, at det blev mere festligt, fordi de første konkurrencer allerede skulle i gang 15 minutter senere, og mange havde varmet op og havde svært ved at holde sig væk fra konkurrencestederne.

Allerførst kom Susanne Hedeager (K45, OA/OGF) og Per Egge Rasmussen(M45, RandersReal) i gang med trespring, og det gik rigtig godt. Susanne sprang 10.05 meter og fik guld, medens Per klarede en 3.plads og bronze med 10,68 meter.
Ti minutter senere skulle Knud Erik Pedersen (M45, FIF Hillerød) løbe 400 meter, men da de pludselig kun var 3 mand til start, gik alle videre til finalen på søndag.
I kuglestød nåede Inge Faldager (K60, Hvidovre) i sit andet stød ud på 10,13 meter, hvor hun hen-tede en guldmedalje.
Leif Erik Nielsen, (M50, Glostrup) løb 400 meter i tiden 61.43, og han fortsætter også til finalen på søndag.
Peter Bjerre (M65; Århus 1900) fik noteret 7,62 meter i trespring, så han fik sølv, og til sidst klare-de Susanne Hedeager (K45; OA/OGF) endnu en medalje, nemlig sølv i kuglestød, hvor hun stødte 8,24 meter.

Der er mange kapgængere med, men desværre ingen danskere. Det undrer mange, og det er rigtig ærgerligt. I dag gjaldt det 3000 meter kapgang, hvor der deltog 8 kvinder og 20 mænd. Ældste mandlige kapgænger er født i 1918, nemlig finnen Ilmari Koppinen. Vi måtte nøjes med, at overdommer ved kapgang er Bent Bundgaard, så Danmark alligevel er repræsenteret.
17 feb
2008

12 til Skive

Skrevet af Christina W. Schnohr in Uden kategori 

schnohr
For jer der er vokset op med kryds og slange så er 12 jo den bedste
karakter man idag kan opnå med vores nye 7-trins skala. Den gives for den
fremragende præstation. Det var det helt sikkert i Skive i weekenden.

Stort tillykke til folkene bag stævnet, der formodentlig plejer en slags
tømmermænd idag, ovenpå en stor arbejdsindsats. Der var ikke meget
potentiale for forbedring at spore, og jeg glæder mig meget over at DM-inde
nu kan ligge trygt i Danmark fremover. Ihvertfald hvis Skive påtager sig
rollen som arrangør igen...
Nåhja, der var måske lidt med varmen enkelte steder og måske lidt med
lyden. Men hvor var der også mange ting der var meget imponerende!!
Som speaker var det tydeligt at tingene GLED, for det er usædvanligt at man
kan læse et resultat op indenfor 5 minutter efter at konkurrencen er
afsluttet. Det vidner om en yderst velfungerende team.
Stor tak til Skive! Jeg håber virkelig at I synes det var sliddet værd!

Mange hilsner
Christina W. Schnohr
07 feb
2008

Jamen, plejer næstformanden ikke at afløse formanden...?

Skrevet af Christina W. Schnohr in Uden kategori 

schnohr
Det er jo sket mange gange før, og virker som en naturlig ting. I ordets
bogstaveligste forstand er den post jeg fik sidste år i marts jo ?den
næste formand?. Ydermere er det sket mange gange i DAF?s historie at
posterne har afløst hinanden på denne naturlige måde.

Der er også kun én grund til at det ikke sker ved det kommende årsmøde:
jeg er ikke den rette. Lige nu kan jeg leve op til de krav jeg selv stiller
til en næstformand i DAF, og så er tingene som de skal være. Det kan jeg
ingenlunde til de evner jeg mener en formand skal bestride.
Desuden skal en formand ikke være så ung (i game?t) som jeg, og i mine
øjne er det heller ikke super når man har to ret små børn...

Der er en aktuel kandidat til formandsposten som efter min mening kan
bidrage med nogle af de ting som DAF har brug for lige nu.
Om jeg engang i fremtiden vil bejle til posten som formand vil jeg ikke tage
stilling til. Det vil blandt andet komme an på hvilke krav der stilles til
en DAF-formand til dén tid. Og det er der vel ingen der ved.

Håber iøvrigt at I jævnligt kigger forbi Årsmøde-sitet på hjemmesiden,
der opdateres med de forslag som kommer til at indgå i materialet til
årsmødet. Og information om de kandidater der er til den kommende
bestyrelse ? heriblandt hvad de kan bidrage med. Og det er jo vigtige
oplysninger ;o)

Vi høres ved.
Hilsen Christina
24 jan
2008

Bestyrelsens gæve menige

Skrevet af Christina W. Schnohr in Uden kategori 

schnohr
Hej alle!



Med lidt over to måneder til årsmødet er en nedtælling i gang. Den gode
nyhed at både Karsten og Nina er villig til genvalg blev kendt på gårsdagens
bestyrelsesmøde, og jeg må indrømme at jeg drog et lettelsens suk.



Som skrevet andetsteds, er Karsten med i styregruppen for DAF’s samarbejde
med Team Danmark, styregruppen for DAF’s forberedelsesprojekt og
arbejdsgruppen for DAF’s kraftcentre. At erstatte en person i blot en af
disse sammenhænge er mildest talt umulig uden flere måneders oplæring!! De
tre områder er så centrale for os, at der ville tabes noget på gulvet, hvis
ikke Karsten kan videreføre det igangværende.



Hvis Karsten er elitens mand i bestyrelsen, så er Nina breddens kvinde.
Udover at være det imponerende B&U-udvalgs kontakt, er hun kontaktperson til
DIF og breddekonsulenterne, som vel at mærke udgør 2 af 5 ansatte på
kontoret. Det er derfor yderst centralt og kræver stor indsigt at varetage
disse opgaver optimalt. Det har Nina mere end nogen anden.

Det nye projekt som Nina har igangsat, Kvinder på Toppen, hører vi mere til
de kommende uger, da en nyligt nedsat (østrogenpræget) gruppe mødes kommende
mandag for brainstorming på projekter der ansøges til DIF om støtte til.
Kender jeg Nina ret, så evner hun at deltage i udvikling af så gode
projekter at de både får støtte og betydning i praksis.



Så pyha for den gode ”Tophistorie” i dag. Jeg ønsker mig så at årsmødet
mener det samme når vi når dertil.



Det er bestyrelsens håb at mange vil kigge forbi hjemmesidens site om
årsmødet, og opdatere sig på de nyheder der kommer og detaljer om de forslag
der fremsættes når de ruller ind til kontoret løbende.



Mange hilsner fra

Christina
spacer.png, 0 kB