2. Rejsebrev fra Scandinavian Masters Championships

i Jyväskylä, Finland

af Aase Friedrichsen

 

Lørdag 20. marts:

Vi har igen haft 4 starter og fået 4 medaljer, samt tre nye veteranrekorder!

Knud Erik Pedersen, FIF Hillerød, M50 løb200 meter i tiden 25.70 (ny rekord) og kvalificerede sig til finalen. Her fik han noteret tiden 25.74 og hentede sølv.

Janne Nexø Andersen, Trongården, K50 løb sin 200 meter i tiden 31.77 og fortsatte ligeledes til finalen. Her hentede hun bronze med tiden 31.16. En forbedring af hendes egen eksisterende rekord.

Martin Schüsler, Rødovre, M50 havde en virkelig spændende 3000 meter, hvor han længe kæmpede mod nordmanden Atle Bones, med på de sidste tre omgange gik Martin frem. Han kunne ikke hente finnen Jukka Kauppila, men Martin fik sølv med tiden 10.10.81. Ganske godt i betragtning af, at han kun havde haft mulighed for at træne på løbebånd op til stævnet. Så nu er Martin også med på listen over danske veteranrekorder for M50.

Knud Erik Pedersen, FIF Hillerød, M50 sluttede konkurrencerne med højdespring, men desværre viste det sig, at de øvrige i hans gruppe ikke var mødt. Guldet var altså sikkert, men det afholdt nu ikke Knud fra at fighte flot og nå 1,58 meter.

Karsten Nielsen er rejst hjem i dag, og Ole Stilling har ikke været i konkurrence. I stedet har han trænet og købt tøj til sig selv og til Knud Erik, for deres bagage er stadig ikke dukket op. Begge har måttet anskaffe nye løbesko, undertøj, bluser, tasker m.m., så Ole har haft travlt, medens Knud har passet sine konkurrencer i Hippos Hallen.

Hver dag får vi endnu mere sne, og da vi bor 2,7 kilometer fra stadion, og gaderne er meget glatte, har Carls "nye" knæ ikke særlig godt af at gå ret langt, så det bliver bustransport eller taxa. Nogle gader i centrum er tilsyneladende opvarmede, så sneen smelter væk, men ellers ligger sneen højt i vejsiderne, ofte i 3 meters højde. Utrolig nok har vi ikke set "krøllede" finske biler, men de lokale taxaer kører hurtigt og uden hensyntagen til det glatte føre. Da flyet landede i Jyväskylä lufthavn, havde vi også et par spændende sekunder, for flyet kom i skred på selve landingsbanen, men nu har vi efterhånden vænnet til at skride ud, når vi forsøger os med taxakørsel.

Alle tilstedeværende danskere deltog i stævnets "Get together Party" på et Sokos Hotel i byen. En lidt trist affære til en pris af 35 €, uden at maden var særlig spændende. Vi fik også serveret et par prisværdigt korte taler og en gættekonkurrence, hvor holdene blev mikset på tværs af landene, så der blev mulighed for at få sludret og diskuteret forskellige spørgsmål om bl.a. olympiader, farver på flag, venskabsbyer til Jyväskylä og lignende.

 

 

3. Rejsebrev fra Scandinavian Masters Championships

i Jyväskylä, Finland

af Aase Friedrichsen

Søndag den 21. marts var også helt forrygende for det lille danske hold:

5 starter - 5 medaljer (3 guld og 2 bronze) - 2 nye danske veteranrekorder + 1 tangering af den eksisterende rekord.

Janne Nexø Andersen, Trongården, K50 startede i 60 meter hæk. Igen en lidt langsom start, hvor hun allerede ved den første hæk fik en skade i arkillesenens hæfte i hælen. Alligevel fightede hun sig op til en bronzemedalje med tiden 10.38, inden samaritterne måtte i gang med hendes fod. Flot!

Martin Schüsler, Rødovre, M50 løb 1500 meter i 4.52.17. Det var ny dansk rekord, hvor Per Yttes rekord fra 2008 blev overgået med næsten 6 sekunder Det gav også bronze til Martin.

Ole Stilling, FIF Hillerød, M50 løb sin 1500 meter på 4.32.26. Det gav guld, og Ole vandt suverænt i sin gruppe.

Fire timer før stævnet sluttede, nåede Oles og Knuds bagage frem, og det betød, at Knud fik mulighed for at konkurrere i sine "kendte" sko, og han fik heldigvis også lagt den finske overtræksdragt.

I længde fik Knud Erik Pedersen, FIF Hillerød, M50 guld med en tangering af sin egen rekord, nemlig 5,39 meter. Efter 3.omgang førte han sin gruppe, så han valgte at "stå over" og spare på kræfterne til sin sidste konkurrence ½ time senere.

Her var Knud med i 400 meter finalen, og han viste tydeligt, at han virkelig havde overskud af kræfter, for han førte løbet fra start til mål. Her hentede han også en guldmedalje med tiden 58.11 og fik samtidig en ny dansk veteranrekord.

Det har været et flot stævne i Jyväskylä, ikke kun med hensyn til medaljer, men også omkring selve stævnet. Der har været tilmeldt 463 deltager, heraf 17 fra Sverige, 23 fra Norge og 5 fra Danmark. Ærgerligt, at ikke flere danskere har valgt at tage turen til Jyväskylä, men vores lille hold har haft det utrolig dejligt, ikke kun medalje- og rekordmæssigt, men ikke mindst kammeratskabsmæssigt.

Hippos Halli er en virkelig flot hal, med fire rundbaner, der kan hæves op fra gulvet. Blot mangler der et rækværk ved svingene. Samaritterne var placeret strategisk tæt ved målstregen, og det var en klog disposition, fordi flere løbere fortsatte ud over kanten, når de endelig havde passeret målstregen. Hallen var godt forsynet med bl.a. 2 stangspringsanlæg, 2 højdespringsanlæg., 2 længde- og trespringsanlæg, 2 kuglestødsanlæg samt 4 rundbaner. Stævnelederne var let genkendelige med deres flotte røde jakker, starterne var iklædt hvide jakker, sorte bukser og flotte slips, og alle øvrige hjælpere og dommere havde røde t-shirts med hvide ærmer. Når holdene blev ført ind fra Call-room, blev de inden selve konkurrencen stillet op på en række og præsenteret enkeltvis af stævnets speaker. Ved medaljeoverrækkelsen fik hver enkelt atlet overrakt den obligatoriske nordiske mesterskabsmedalje sammen med en flot rose (med medfølgende vandbeholder!).

I 2012 bliver de indendørs verdensmesterskaber også her i Jyväskylä, og vi tror ikke, det vil være vanskeligt for finnerne at håndtere dette mesterskab. Vi havde noteret forskellige forslag til forbedringer ved fremtidige internationale stævner, men da vi ved afskeden ville fremføre vores forslag, viste det sig, at stævneledelsen havde forberedt sig på det hele, altså opvarmningsarealer, resultattavler ved løb og ved medaljeoverrækkelsen, bedre tilskuerforhold, rækværk omkring løbebanerne, o.s.v.

Afslutningsceremonien var en lidt spøjs omgang, fordi vi ikke i forvejen var blevet forberedt på stævneledelsens planer. En repræsentant fra "The Track and Field Club of Jyväskylä" holdt en kort tale på finsk, og herefter skulle han overrække en depeche til en repræsentant fra Skive, som skal arrangere næste indendørs V.NM i 2012. Skives repræsentant blev pludselig mig! Så på bedste "skole-engelsk" måtte jeg fortælle om Skives mange fortræffeligheder (der er en enorm finsk interesse for at rejse til Skive), så jeg håber, at jeg har gjort det godt nok ved at fortælle, at Skive har en smuk natur, hyggelige huse, en flot hal, samt at stævnets webside vil være i funktion i løbet af 2-3 uger, så finnerne kan se billeder af området. (Mange ældre finner kan kun tale finsk og russisk, så det vil være en rigtig, rigtig god investering, hvis hjemsiden bliver både på engelsk, finsk og dansk).

Konklusion fra V.NM:     5 deltagere, 13 medaljer (6 GULD, 1 SØLV, 6 BRONZE)

                                            7 danske veteranrekorder + 1 tangering

 

1. Rejsebrev fra Scandinavian Masters Championships

i Jyväskylä, Finland

af Aase Friedrichsen

 

Torsdag den 18. marts ankom første del af det danske hold (Janne Nexø, hendes mand Claus, Karsten Nielsen og makkerparret Friedrichsen) til kulde og masser af sne. Det var været den værste vinter i 40 år, fortæller finnerne os, og i tilgift fik vi så en ekstra lille snestorm torsdag aften!

Fredag ankom sidste halvdel af holdet, nemlig Knud Erik Pedersen, Martin Schüsler og Ole Stilling. Ole og Knud uden deres bagage, men heldigvis havde de pigskoene med i håndbagagen. Oles opvarmning i pigsko og strømpesokker var dog ikke særlig ideelt. Overtrækstøj fik han lånt af Martin, og Knud var så heldig, at han vandt en finsk overtræksdragt i et lotteri. Heldigvis smittede det ikke af på dagens resultater:

4 starter - 4 medaljer - 2 nye veteranrekorder

 

-det kan vist næppe gøres meget bedre?

 

Det nordiske ledermøde foregik i en hyggelig og afslappet atmosfære, hvor den nyvalgte finske præsident Pia Kemppainen-Kajola gjorde et godt indtryk, både med sin myndighed og imødekommethed overfor kritik.

Formanden for Vilmanstrand Idrætsforening præsenterede næste nordiske mesterskab i 2011, og man diskuterede længden af stævnet og placering af øvelserne. Det blev enighed om, at stævnet  skal starte en fredag og kun være af 3 dages varighed, hvor kastemangekampene skal placeres sidste dag. De øvrige øvelsers placering vil blive endelig afgjort den 18. juli ved næste ledermøde i forbindelse med V.EM i Nyiregyhasa, Ungarn.

 

Materialet omkring Vilmanstrand (Lappeenranta) så rigtig godt ud. Klubben er startet i 1906 og har 1200 medlemmer.Klubben hentede hele 18 medaljer ved WMA i Lahti sidste år. Kimpinen Stadium ligger smukt lige ved en lystbådehavn, og desuden er der yderligere 3 stadions indenfor en radius af 10 km (shuttlebus-forbindelser). Der er 220 km til Helsingfors, samt fine forbindelser videre til Vyborg og St. Petersborg, hvis man også vil være turist. Der er allerede en hjemmeside: http://www.lum.fi/, med oplysninger om hoteller og campingplads.

 

Danmark skal afholde de udendørs nordiske mesterskaber i 2015, så interesserede klubber kan allerede nu "lægge billet ind" på at afholde mesterskabet.

 

Selve konkurrencerne:

Ole Stilling, M45, FIF Hillerød var først i gang med 8oo meter. Han løb et taktisk flot løb og vandt med tiden 2.09,6.

 

Herefter gik Karsten Nielsen, M45, Trongården i gang med trespring. Allerede i sit første spring nåede Karsten ud på 12,85 meter og satte ny dansk rekord med hele 47 centimeter. Denne føring holdt han overlegent under resten af konkurrencen.

 

Så gjaldt det 60 meter løbene. Her startede Janne Nexø Andersen langsomt, men alligevel nåede hun at kæmpe sig op på en 3. plads med tiden 9.21.

 

Til sidst kom Knud Erik Pedersen på banen og fik en 3. plads med tiden 8.02. Også en ny dansk veteranrekord.

 

 

Rejsebrev nr. 2 fra 4th World Championship in Athletics 2010, Kamloops, Canada

Onsdag den 3. Marts er Inge og Knud i konkurrence i kuglestød. "Det her er der ikke noget at skrive hjem om", sagde Inge efter hendes konkurrence. Hun blev dog nr. 2 med et stød på 9,74m - igen efter hendes evige konkurrent Margareth Tomanek fra Belgien, som vandt med 10,35m. Inges årsbedste er på 10,28m .....så - det var ikke Inges dag.

Knuds kuglestød var knap en meter dårligere end hans årsbedste på 12,08m. Det var 9 store, bredde, høje og meget muskuløse stødere han var oppe imod. På papiret var de tilmeldt med 14,10m til 10,80m. Konkurrencen blev vundet af Dennis Mathies, USA med 12,97m, foran Pavel Fencl, Czekiet med samme stød. Knud blev nr. 7 med 11,19m.

Onsdag aften var atleternes party. Der var masser af mennesker, som slet ikke kunne være i det lokale som var afsat til formålet og underholdningen. Men vi fik noget at spise og drikke samt en meget underholdende sank med et ældre ægtepar fra Kamloops, som havde meldt sig som frivillige hjælpere. Vi har kun mødt venlige - meget venlige canadier, som ønsker at snakke og høre hvorfra vi kommer, og om vi synes om Kamloops og Canada, vi bliver inviteret til at besøge dem osv. De giver os navne på steder vi bør besøge og gode restauranter. Underholdningen denne aften var med en lokal gruppe af japanere, som slog på trommer, store trommer og små trommer. Meget flot og højt. Kamloops har en ret stor koloni af japanere og kinesere.

Torsdag den 4. marts er Per og Inge i konkurrence. Per startede med stangspring midt på formiddagen. Hvordan har man det, når man ikke har haft mulighed for at træne stang siden oktober, og så må bruge en stang, som ikke passer én helt så godt som forventet? Vi fik i fællesskab rettet hans tilløb ind. Han startede med 2,80m og klarede også 3,05m. Det gav ham en flot 4. plads, som han var meget tilfreds med - forholdene taget i betragtning. Konkurrencen blev vundet på 3,80m. Da vi mødtes her til aften i den Indiske restaurant på den anden side af gaden, kunne Per fortælle, at han havde "medvirket" i sportsudsendelsen på den lokale TVstation, som havde været ude og lave en rapportage i stang fra netop hans gruppe. Per er nu færdig med sine øvelser og forbereder sig på en skitur ved SunPeaks (2.152m over havet) 50 km nordøst for Kamloops, før turen går hjem til København og deltagelse i VDM i Hvidovre den 14. marts.

Kvindernes hammerkast er altid en gyser, når Inges gruppe kaster. Igen i dag mødte hun Tomanek fra Belgien. Mens Tomanek kastede 36,23m så kastede Inge udenfor i et rigtig godt teknisk kast. I 2. runde øgede belgieren til 38,89m, men Inge havde nu rettet sin placering i ringen og hammeren landede på 40,54m. Så var Tomanek slået psykisk. Hun fejlede de to næste kast, mens Inge øgede til 41,45m i 4. runde, som blev det længste kast. Fem kast over 40m i begyndelsen af marts måned er en virkelig flot præsentation, så Inge fik sin fortjente guldmedalje. Vejret var flot med sol det meste af tiden og ca. 12 graders varme. Inge og Knud er færdige med deres "wintertrowing", som i år ikke havde meget med sne og is at gøre, men kun lave temperaturer. Fredag og lørdag gælder det vægtkast indendørs på inderkredsen i indoorarenaen.

En af de få ting som ikke fungerede fra starten, var medaljeoverrækkelsen. Først lå den i den bygning, som atleternes party blev holdt, som bedst kan sammenlignes med studenternes område med kantine og boghandel. Den ligger ca. 10 minutters gang fra indoorarenaen, og der er stort set kun nogle canadisk studenter og funktionærerne, som overrækker medaljerne. Det fik teamlederne ændret, så det nu foregår i TIC-centeret, hvor der er registrering, fotoshop, salg af sportstøj, reklamestand for de tre næste verdensmesterskaber, kliniske undersøgelser mv. Kun 3 min fra indoorarenaen.

Fredag den 5. marts har Inge to konkurrencer: vægtkast og som noget nyt for en kaster - trespring. Problemet så Inge allerede hjemmefra, programmet fastlagde at trespring startede 45 min. efter hun var startet på vægtkast. Kunne hun nå at måle et optimalt tilløb ind og få sine prøvespring?

Der var syv deltagere i vægtkast, men igen var der Tomanek, Myrle Mensey fra USA og så Inge som skulle kæmpe om medaljerne. Det blev igen en spændende konkurrence, hvor Inges adrenalin kom helt op i det høje felt. Hun glemte alt om trespringet, og satte alt ind på at få teknikken til at fungere optimalt. Inge lå som nr. 3 efter 2. runde, men i 3. runde fungerede teknikken, og hun øgede til 15,22m mod Myrles 15,04m og Tomaneks 14,66m. I 4. runde udnyttede Inge den fordel at hun skulle kaste sidst, og da Myrle havde kastet udenfor og Tomanek kun katsede 14,07m, så satte Inge trumpf på, og øgede til 15,63m. Myrle og Tomanek kunne ikke svare igen og Inge var verdensmester.

I mellemtiden var W90+ endelig blevet færdig med deres konkurrence i trespring - 20. minutter forsinket, så Inge kunne komme ind sammen med de andre trespringere og få ro på opmåling af tilløb mv. Konkurrencen havde på forhånd tre vindere på papiret, men det lavede Inge om på. Hun fightede helt vildt med en dårlig akillessene, men sprang sig ind i konkurrencen fra starten og lå på en 2. plads efter 2 runder. Det blev der ændret lidt på i 3. runde, så hun lå på 3. pladsen, som hun holdt til og med 6. runde. Bronze til Inge med et spring på 8,02m. Andenpladsen gik til hollænderen Annelise Steerlenbuch med 8,21m og trespring blev ikke overraskende vundet af amerikaneren Phil Raschker med et spring på 9,03m.

Inge var nu færdig med sine 5 øvelser og kunne efter den sidste medaljeoverrækkelse gøre regnskabet op:

• Guld i hammerkast og vægtkast
• Sølv i diskos og kuglestød
• Bronze i trespring.

Lørdag den 6. marts er det så Knuds sidste øvelse - vægtkast. På papiret med 9 deltagere ser det ud til, at han skal kaste op til sit bedste for at komme blandt de 8 bedste til finalen. Igen dominerede USA kasteøvelsen. Hank Konen vandt med 18,66m foran Tod Taylor med 18,64m og Dennis Cameron med 17,20m - alle amerikanere. Knud havde sin egen fight med Robert Banens, Australien. Knud fører efter 5. runde, men Robert øger og bliver nr. 7 med 14,44m og Knud nr. 8 med 14,20m.

Per, Inge og Knud synes, at det har været et godt verdensmesterskab. Strenge men retfærdige dommere. Antallet af deltagere var kun knap 1400 (943 mænd og 443 kvinder). I 2012 er det Jyväskola i Finland som er værter, men her håber vi på mange flere deltagere, og dermed bliver konkurrencen i hver øvelse mere åben.

 

  

Vi er tre danskere til dette mesterskab, som er atypisk for et indendørs mesterskab i Danmark, fordi spyd, diskos og hammerkast også er med, men de afvikles naturligvis udendørs. Vægtkast er indendørs.

Inge Faldager, K60, Hvidovre Atletik og Motion, deltager i hammer, diskos, kugle og vægt. Hun er også tilmeldt i 3-spring og højde, men arrangører mener ikke at det er naturligt for en kaster at deltage i to springøvelser, så de ligger på samme tidspunkt, som Inge skal kaste hhv. hammer og vægtkast. Inge har skrevet til arrangørerne, men uden resultat.

Per Ege Rasmussen, M50, Randers Real, deltager i 5 kamp og stang.

Knud Høyer, M60, Greve Atletik, deltager i hammer, diskos, vægt og kugle.

Vi mødtes til åbningsceremonien søndag aften, som du kan se på billedet. Snakken gik om, hvordan vi var kommet frem. Per var rejst fra Danmark torsdag og havde et par dage ved OL i Vancouver. Inge og Knud var rejst fra Danmark lørdag og ankom til Kamloops lørdag sent efter ca. 25 timers rejse.

Kamloops ligger ca. 1 times flyvning nordøst for Vancouver. Byen er på ca. 80.000 indbyggere centralt og med omegnen talt med ca. 120.000 indbyggere. Byen er grundlagt i 1812, som en handelsstation for pelshandel med indianerne. Kamloops betyder: Byen hvor de tre floder mødes. Tre grene af Thompson Rivers mødes lige her. Det største ryk i udviklingen kom, da man fandt guld lidt uden for handelsstationen. Det trak en masse guldgravere til, som skulle prøve lykken. Efterfølgende blev byen et jernbaneknudepunkt. Alt det fik vi et flot kalejdoskop over opført af en lokal teatertrup ved åbningsceremonien. Her deltog både cowboys og indianere, handelsfolk og guldgravere samt kvægfarmere. Meget festligt opført på inderkredsen i den kæmpestore indendørs hal, overværet af et pænt udsnit af de ca. 1400 deltagere i verdensmesterskaberne.

Knud var første dansker i ilden mandag den 1. marts. Diskos M60 havde 8 deltagere, som på papiret var anmeldt med kast mellem 48m og 33m. Knud var 6. bedst. Træningen om søndagen i diskosringen var gået rigtig godt med flere kast over 40m, så Knud var lidt tryg ved formkurven her den 1. marts udendørs i ca. 10 graders varme, men i sol og med ganske få skyer. Mesterskaberne foregår på Thomson Rivers University, så der er virkelig gode forhold for opvarmning både udendørs og indendørs. Udendørs på et 8 rundbaners stadion og indendørs i et kæmpestort welness center med 15 løbebånd og alle mulige former for maskiner og løse vægtstænger - alt sammen gratis for deltagerne.

Hvordan var dagsformen hos de andre deltagere? Af opvarmningskastene at dømme burde Knud være med i kampen om medaljerne, da han havde de længste opvarmningskast. Det gik fint i de 3 første omgange. Her lå Knud på 3. pladsen med 42.29m efter Hank Konen, USA med 45,48m og Douglas Watson, USA med 42,42 m. men i 4. omgang fik Knuds ven fra Australien Robert Banens styr på sin diskos og fik 42,67m. Det hjalp ikke Knud nok, at han i 5. omgang øgede til 42,59m. Men Knud var glad for resultatet, som var meget tæt på en bronzemedalje. En meget tæt og spændende konkurrence. Per og Inge coachede Knud rigtig godt.

Tirsdag den 2. marts fik vi en medalje og en dansk rekord. Inge lagde ud med en meget spændende diskos konkurrence. Det var kampen om guld eller sølv fra starten mod Inges mangeårige rival Margareth Tomanek fra Belgien. Hun er den bedste gennem tider, men Inge lagde så flot ud at hun vandt de første 3 runder med 30,59m mod 30,38m. Det kunne give Inge en fordel i runde 4 og 5, hvor hun så skulle kaste sidst, men Tomanek svarede igen i 4. runde med 31,60m og Inge fik 30,17m. Tomanek viste sin styrke ved at kaste 32,19m i 6.runde. Men sølv til Danmark.

Pers 5 kamp var en kamp hele vejen for at slå den danske rekord, som Knud E. Pedersen, Hillerød, satte ved de danske mesterskaber i mangekamp i februar. Den var på 3177 point.

Per startede med hæk og fik en god tid på 10,59sek det gav 707 point og en 7. plads. Den placering holdt hele vejen i et stærkt felt på 14 deltagere. I længdespring havde Per et mål på over 5m, men det kiksede med en korrektion i tilløbet i det sidste springillHIllerød

, så han måtte nøjes med 4,81m og 593 point. Der blev længere og længere til den danske rekord, for nu skulle han over 10m i kugle for at have en chance. Hans opvarmningskast lå rigtig godt til at nå det, men højre arm gik nedad i stedet for vandret i det afgørende tredje forsøg, så det blev kun til 9,01m og kun 505 point. I højde fungerede hans tilløb ikke optimalt, men alligevel fulgte han med de andre til 1,59m - efter 2 nedrivninger gav russeren ham et godt tip og så sad tilløbet dér bare, og Per fulgte med til 1,62m, som er hans PR i M50. Det gav 785 point. Før den afsluttende 1000m hav de Per regnet ud, at skulle løbe under 3.35min for at slå Knud Eriks rekord. Per lagde forsigtigt ud, fordi han har lidt problemer med vejrtrækningen, men da der manglede 300m fik han ny energi i benene. Da han før sidste omgang, så at han ved at spurte de sidste 200m havde en chance for DR, så løb han sit livs løb på sidste omgang, og overspurtede en amerikaner på målstregen med 1/100sek i tiden 3,32.77min. Det gav 630 point og en samlet score på 3220 point og den danske rekord var hjemme. Per var så glad og vi fejrede det på Chapters Wievpoint om aftenen med en flot panoramaudsigt over byen.

 

Knuds hammerkast startede kl. 0830. Dvs op kl. 0530 og starte opvarmning kl. 0700 på stadion i 1 gr. varme. Opvarmingskastede var sådan set ok omkring 40m, men da konkurrencen startede med 14 deltagere, så var der ca. 10 min mellem hver kast og temperaturen var stadig kun 3 gr. Det gik helt i kage og Knud sluttede på 7. pladsen med 36,99m.

Det har været et godt år, det gamle 2009, for dansk atletik, og vores ønsker for vort nye atletikår 2010 må være, at vi alle kan fortsætte vores mål om et godt nyt år for dansk atletik.

Betingelserne for vores sport er desværre ikke optimale: Lige fra den generelle indsats i vores folkeskoler til den politiske støtte til vores atletikbaner og økonomi må vi desværre konstatere, at vi ikke har den positive opmærksomhed, som vi med en vis ret kunne forvente. På trods af dette har vi fremgang med en moderat vækst i vores medlemsantal.

Dette skyldes det fantastisk dedikerede arbejde, som er kendetegnet for alle vore foreninger: Overalt ser vi en ildhu og en konstant stigende professionel holdning til at udvikle og dygtiggøre den ungdom, der søger til vores foreninger; og resultaterne er ikke svære at få øje på.

Vores sport består ikke af elite alene, snarere tværtimod. Men det ville være forkert ikke at anerkende, at det gamle år netop fremstår som det år, hvor vores ungdom gjorde sig fantastisk godt bemærket. Jeg vil ikke nævne nogle navne, men blot konstatere at ud af de 19 medaljer som vores ungdom gennem tiderne har vundet ved internationale mesterskaber, blev de 6 vundet i 2009.
En ting er medaljer, noget andet og nok så bemærkelsesværdig er, at vores ungdomselite består af mange flere, som er rede til at kæmpe om medaljer ved de store internationale mesterskaber.
 
På denne baggrund er det helt rimeligt, at Team Danmark i år har nomineret DAF til ”talentprisen 2009”.

Vores landshold rykkede ikke op til næste niveau ved hold-EM; den glippede så at sige lige på målstregen i Sarajevo, men ser vi på de individuelle resultater, så var det en landskamp med mange personlige rekorder. Dette tegner også lovende.

Det er en glæde at følge den bredde vi har, og de personlige gode resultater, vi ser og anerkender. Ikke mindst ved de nordiske mesterskaber i cross i Finland var dette synligt. Ikke kun førstepladsen, tillykke, ikke kun andenpladsen, tillykke, men også trediepladsen, tillykke, vandt vores herrer. Det viser styrke og giver forhåbninger til årene, der kommer.

Der skal lyde en stor tak til alle vores frivillige, ikke kun i foreningerne men i særdeleshed til dem, der er med til at styrke DAFs arbejde i vores udvalg. Der lægges et stort arbejde i vores udvalg. Personligt ser jeg dette som et af vores fundamenter, hvis vi skal udvikle vores forbund.

Det er vores ansvar konstant at søge at sikre de bedst tænkelige rammer for vores medlemmer på alle niveauer for at sikre, at atletikken får den rette sportslige placering i vores samfund, som vi mener, den er berettiget til.

Det er jo ingen hemmelighed, at vores økonomiske tilskud fra DIF og Team Danmark er blevet endog meget beskåret over de sidste par år. Men det er de færreste, der er klar over, at beskæringen er på over 1,1 mio. kr. i løbet af de sidste to år. På den baggrund har DAF måtte beskære udvalgenes budget og foretage en stram prioritering.

Det vigtigste er dog, at vi sammen har nogle klare mål for, hvorledes vi kan styrke DAF på sigt. Og det kan vi.

På motionsområdet er det vores målsætning, at vi kan gøre mere for at styrke netop denne del af vores aktiviteter. Deltagerne i vores foreningers motionsarrangementer er stærkt stigende med over 500.000 deltagere i 2009.
Der ligger her en opgave i at organisere disse mange motionister ind i vores rækker. Med over 700.000 danskere, der løber jævnligt, er DAFs medlemstal på 36.000 ikke imponerende. Det vil vi med foreningernes hjælp gøre meget ved. DAF forventer, at vi i foråret kan komme med en handlingsplan, der skal bevirke, at vi kan tilbyde disse mange motionister et fællesskab, der kan give et betydeligt økonomisk grundlag for DAF til styrkelse af vores arbejde lokalt og centralt. Disse planer indgår blandt andre i vores nytårsforsæt.

Internationalt ser mange 2010 som et mellemår, men det er det bestemt ikke for os. Vi forventer os meget af ikke mindst juli måneds europamesterskaber i Barcelona.

Her de første dage af det nye år er det med store forventninger, at vi ser fremtiden i møde. Vi vil udvikle vores sport til at blive anerkendt på det niveau, som sporten fortjener.

Det er med en stor glæde og optimisme, at jeg kan ønske jer alle ET RIGTIG GODT ÅR 2010.
Og ikke mindst et godt år for dansk atletik.

 

Søren B. Henriksen
Formand
Dansk Atletik Forbund

Det er af afgørende betydning for Dansk Atletik Forbund og dens medlemsforeninger, at den økonomi, det er muligt at skabe gennem afholdelse af Motionsarrangementer, kan bevares inden for vore egne medlemmer og sikre, at arrangementerne kommer til gavn for vor sport.

Vi har i DAF måtte konstatere, at virksomheder og organisationer, der ikke har en egentlig relation til sportsverdenen, er begyndt at lave motionsarrangementer, hvor overskuddet går til andre interesser end sporten. Disse er samtidigt i direkte konkurrence med de arrangementer, vore foreninger har udbudt.

Det er en kendt sag, at en lang række af vore foreninger er økonomisk afhængige at de indtægter, som de får fra deres motionsarrangementer. Det vil derfor være skadeligt for vor sport, hvis vi ikke kan fastholde og udvikle vores motionskoncepter.

På et møde i Frankfurt den 7.-8. december drøftede Det Europæiske Atletik Forbund muligheden for at støtte vore foreningers arbejde i at udvikle koncepter til afholdelse af motionsarrangementer.

Jeg kunne konstatere, at det ikke alene er i Danmark, at virksomheder uden tilknytning til sport, er begyndt at lave motionsarrangementer alene ud fra en egen profitinteresse.

Vi kan naturligvis i DAF ikke forhindre, at danske virksomheder uden interesser i vor sport arrangerer motionsløb, så længe disse private udbydere følger dansk lovgivning, men jeg opfordrer til at vi i DAF står sammen om, at værne om vore egne motionsløb og dermed den så vigtige økonomi for vore foreninger.

Der er eksempler på, at sponsorer i dag indgår samarbejde med private virksomheder og får sportsforeninger til at arrangere løbene for en ”spotpris”. Herved får vore foreninger ikke det fulde økonomiske udbytte af arrangementerne. Derfor opfordrer jeg foreningerne om, at gennemtænke hele problemstillingen, før de indgår i et samarbejde, hvor det ikke er sikkert, at overskuddet er med til at sikre vor sport, men tværtimod bevirker at arrangementerne vil kunne have en negativ indvirkning på fællesskabets muligheder.

Jeg opfordrer til at vore foreninger henvender sig til DAF’s kontor, hvis de må være i tvivl om, at deres eventuelle samarbejdspartnere har en fundamental interesse i at fremme vor sport.

Vi har i DAF i et stykke tid arbejdet med problemstillingen for at kunne komme med yderligere informationer og i det nye år, er det vort håb at kunne gøre en ekstra indsats for at kunne styrke grundlaget for vore foreningers motionsløb og hermed den samlede økonomi.

Lad mig slutte med at ønske Jer alle en Glædelig Jul med håb om et rigtigt Godt Nytår.

Søren B. Henriksen
Formand
Dansk Atletik Forbund

I det kommende nummer af Atletik Nyt bringer redaktionen en leder omhandlende DAFs talentudvikling. DAFs elitestab blev inviteret til at svare på lederen, men da redaktionen efter fremsendelse af svaret ikke kunen finde plads i nummer 11/2009 har vi med samtykke fra Atletik Nyt valgt at bringe såvel leders som elitestabens svar på denne.

 

---

Atletik Nyt 11/2009 - leder

PRESSION  ?
Ved afslutningen af 1. runde af vinterturneringen i Blovstrød blev jeg kontaktet af Jan Gram, som jeg har haft fornøjelsen af at træne, og som jeg har bevaret kontakten med siden. Han ville have hjælp i forbindelsen med at hans aktive, Katrine Toft Væsel af landstræneren Frank de Paoli var blevet stillet det ultimatum, at hvis hun i 2010 igen løb ½ maraton i maj i Göteborg (for 3. gang i øvrigt) så ville hun ryge ud af TUD !!
Nu kender jeg også Frank rigtig godt (jeg hjalp ham i sin tid med at få lov til at træne under Novak, Wilson Kipketers træner), så jeg spekulerede på, om det nu også kunne være det han havde sagt.
Derfor ringede jeg til Katrines mor Hanne og fik desværre bekræftet, at sådan forholdt det sig !
Jeg kommer derfor til den konklusion, at så har landstræneren totalt misforstået sin opgave. Han skal IKKE gå ind og blande sig som sådan i en anden træners arbejde, tværtimod skal han hjælpe de enkelte trænere og aktive, hvis de altså mener, de har brug for hans hjælp.
Hvis det er sådan man arbejder i TUT, så kan DAF beholde det for sig selv og de, der måtte ønske at være med.
Jeg har mere end svært ved at fatte det, der er sket de sidste 14 dage. Man skal ikke tage lysten fra hverken en topaktiv (Katrine vandt som bekendt DM på 800m i august) eller hendes træner, men som sagt hjælpe dem, og det Frank her gør, ser jeg absolut ikke som en hjælp til Katrine, tværtimod.
Til slut en Lydiard bemærkning fra 70erne, hvor jeg var hans tolk.
”Det er sådan jeg har gjort, men der er mange veje, der fører til Rom ”
Heinrich Duholm

---

Svar på leder i Atletiknyt:

Når jeg tager imod tilbuddet om at svare på Heinrich Duholms leder i nærværende udgave af Atletik Nyt, gør jeg det uden at kommentere på den kommunikation, som jeg i forbindelse med mit virke som landstræner i mellem/lang har med konkrete løbere. Derimod vil jeg gerne benytte lejligheden til i korthed at redegøre for, hvordan jeg - og DAFs sportslige ledelse - opfatter min rolle og mit ansvar som landstræner. Spørgsmålet er nemlig, om det ikke nærmere er Hr. Duholm, som gør sig skyldig i ret alvorlige misforståelser omkring dette emne.

Duholm skriver, at landstrænerens opgave er at ”hjælpe de enkelte trænere og aktive, hvis de altså mener, de har brug for hans hjælp”. Jeg ved, at landstrænerens opgaver rækker langt udover dette. Som landstræner er man ansat og forpligtet til at bruge sin viden til at udvikle landets bedste atleter. I forbindelse med talentarbejdet betyder dette, at man skal udvikle, uddanne og rådgive atleterne og deres trænere, men samtidig også stille krav til, hvordan talentet forvaltes i den daglige træning og sæsonplanlægning ude i klubberne. I yderste konsekvens betyder dette, at man må opstille krav eller retningslinjer for den aktives grundlæggende prioriteringer, hvis denne vel at mærke ønsker at være en del af DAF’s elitesatsning. Væsentligt er det, at dette skal opfattes som et tilbud (ikke en ret), som man kan vælge at tage imod, hvis man ønsker at benytte sig af de ressourcer, som DAF rummer.

Det vil være useriøst at begrænse landstrænerens rolle til blot at være ”rygklapper” - vi skal ville og kunne mere end dette! Atletikkens landstrænere er ligesom landstrænere indenfor andre forbund ansat med henblik på at arbejde for resultater og udvikling gennem aktiv anvendelse af den viden, de metoder og visioner, som de har med sig. DAF’s elitearbejde bygger netop på, at landstrænerne arbejder aktivt, målrettet, vidensbaseret og ud fra klare holdninger til, hvordan udvikling nås hos vores eliteaktive. Det nuværende talentarbejde i M/L har udover fokus på aerob og anerob træning også et fokus på hurtighed, spændstighed, teknik og basale træningskundskaber. Disse elementer prioriteres højt i hovedgruppetrænernes arbejde med atleterne og vi forventer samtidig, at de tildeles stor opmærksomhed hos de aktive og deres trænere.

Det er i øvrigt værd at gøre opmærksom på, at det netop er denne målrettede og holdningsbaserede tilgang til talentarbejdet, som Team Danmark fremhæver og roser i deres nylige indstilling af DAF til Team Danmarks talentpris 2009. 

For slutteligt at kommentere på det berømte Lydiard-citat, er det for mig helt oplagt at have forståelse og respekt for, at målet kan nås ad mange veje, men det er nu engang ikke ALLE veje, som fører til målet. Som landstræner er man forpligtet på at undgå ”vildfarelser” hos de eliteaktive og selv om dette af og til kan være en kontroversiel opgave, er det én jeg gerne bærer og som jeg tager fuldt ansvar for.


Frank de Paoli
Landstræner M/L
Dansk Atletik Forbund

Nedtællingen er nu for alvor igang til IOC kongres i København, og i DAF-regi har vi en række arrangementer vi ser frem til.

Her skal det bl.a. afgøres om Kronprinsen fremover vil være at finde i IOC, en beslutning vi naturligvis ser frem til en afgørelse på, da det er en interessant manøvre både for det danske kongehus men også for IOC som organisation.

Med hjælp fra Sparta AM afholder DAF det såkaldte Olympic Congress Run fredag d.2. oktober. Distancerne er 5 og 10 km og løbet foregår omkring Den Sorte Diamant.
Vi håber at mange vil bakke op om løbet. Se www.olympicrun.dk for yderligere information og tilmelding.

På atletikfronten sker der også meget, og i dagene 28.-30. september 2009 vil Østerbro Stadion summe af liv i form at alle skoler i Københavns Kommune er inviteret. Der vil være atletikkonkurrencer for alle elever i 4.-6. klasse, og man konkurrerer både individuelt og klasse mod klasse. Samtidig vil man kåre Københavns hurtigste idrætslærer...

Se mere på www.skoleol.dk .

Skole-OL er en type arrangement vi håber vil udbredes til flere byer i fremtiden, det er nu Århus og Østerbro der har været vært for et sådan stævne. Det er en fantastisk kombination af det inviduelle og holdkonkurrencer, og derved bliver atletikken promoveret på en flot og medrivende facon, både for elever, lærere og forældre.